Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
HA AKON JARL
Sængen; dog havde Thorkell endnu saa megen Broderkj ærlighed, at han skyndte
sig at skyde Skoene ind under Sængen, førend Nogen fik dem at se. Han fortalte
nu Drabet, og Gisle tilbød sig strax at hjelpe til med at højlægge Thorgrim. De
modtoge Tilbudet, og Gisle fulgte dem til Søbool. Thorgrim blev højlagt i et Skib;
Gisle tog en stor Steen og kastede i Skibet med de Ord: «Ikke forstaar jeg at fæste
Skib, hvis Vinden tager dette op». Man erindrede nu de Ord, Thorgrim havde sagt
ved Vesteins Begravelse; og alle gjettede vistnok, at Gisle var hans Banemand.
Thordis fik fuldkommen Vished derom af et Vers, Gisle tilfældigviis kom til at
kvæde, og hvori han paa en forblommet Maade hentydede paa at Thorgrim var
falden for hans Haand. Hun havde imidlertid født en Søn, som blev kaldet
Thorgrim efter sin Fader, (965), og derpaa egtet Børk, der var bleven tilbage for at
ordne Boet efter Broderen, men nu flyttede hjem til Helgafell. Før Afrejsen
lykkedes det Børk at aflokke hende Betydningen af Gisles Vise, og han besluttede
strax at sagsøge ham paa Thorsnesthing. Thorkell advarede sin Broder, men var
ej at formaa til at yde ham nogen egentlig Hjelp, og da ligeledes andre mægtige
Venner unddroge ham deres Beskyttelse — man saa heri Følgerne af Seid, som
hans Fiender havde ladet anstille — blev han dømt fredløs paa Thinget, og maatte
nu søge sin Frelse paa øde Steder og i hemmelige Smuthul, ledsaget af sin tro
Hustru Aud, indtil endelig Børks Frænde Eyjulf den graa efter flere forgjæves
Forsøg fik ham dræbt (982), 18 Aar efter Thorgrims Død. Hans Enke Aud og
Vesteins Hustru Gunnhild forlode Landet, antoge Christendommen i Heidaby i
Danmark, droge derfor sydefter, og kom ikke tilbage. Vesteins Søn Berg dræbte
siden Thorkell Surssøn, men skal selv senere være bleven dræbt i Norge af Gisles
og Thorkells tredie Broder Are, som var bleven tilbage der1.
Thorgrims Søn var imidlertid voxet til. Formedelst hans Urolighed kaldte
man ham først Snerre2, siden Snorre, og under dette Navn er han bleven meest
bekjendt. Han opfostredes hos sin Frænde Thorbrand i Alftafjord med dennes
Sønner. I Følge med et Par af disse gjorde han om Høsten 981 en Rejse til Norge,
hvor han fandt en venskabelig Modtagelse hos den unge mægtige Erling Skjalgssøn
1 Se Gisle Surssøns Saga, jevnfør Eyrbyggjasaga Cap. 12. Tidsangivelserne i begge Sagaer ere noget
afvigende. Eyrbyggjasaga, der nøje gjør Regnskab for Snorre Godes Liv, siger udtrykkeligt at han var
13 Aar gl., da han rejste til Norge (978), at han opholdt sig der en Vinter, og kom tilbage næste Sommer
(979), samt at Gisle endnu samme Høst blev dræbt. Altsaa skulde der kun være hengaaet 15 Aar efter
Thorgrims Drab. Gisle Surssøns Saga (S. 126) lader Gisle derimod tilbringe 18 Aar i Fredløshed; hans Drab
skulde saaledes falde 982. At denne Beregningsmaade maaske er den rigtigste, vil nedenfor sees. —
Beskrivelsen af Gisles Æventyr under hans Fredløshed, hans Hustrues Troskab, og hans egen Snarraadighed
hører til noget af det bedste, Saga-Literaturen indeholder. Sagaen fortæller, at Berg Vesteinssøn blev
dræbt i en By i Norge, det maa enten have været Tunsberg eller Konghelle.
2 Snerr inn kaldtes en trættekjær Mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
