Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SNORRE GODE
155
paa Sole1. Næste Høst vendte han tilbage igjen, den samme, i Løbet af hvilken
hans Morbroder Gisle Surssøn blev dræbt. Eyjulf, hans Banemand, indfandt
sig strax efter med flere Folk hos Børk, for at fortælle ham, hvorledes Alt var
tilgaaet. Børk blev glad derover, men Snorre og Thordis toge sig nær deraf. Børk
bad hende beverte de Fremmede vel, men hun sagde at Grød var godt nok for dem.
Om Aftenen, da hun bar Maden ind, lod hun Skeerne falde. Idet hun bøjede sig
ned for at samle dem op, greb hun Gisles Sverd, som Eyjulf havde medbragt og
lagt fra sig, for at gjennembore ham dermed, men kom dog kun til at saare ham
i Laaret. Børk sprang op og slog hende, men Snorre stødte ham omkuld, satte
hende hos sig, og sagde at hun havde nok at sørge over, om hun ikke ovenikjøbet
skulde have Slag. Eyjulf foer ligeledes op, og der blev en stor Larm; Børk fik
dog alt bragt i Rolighed ved at tilbyde Eyjulf Selvdom, og han tilkjendte sig fuld
Mandebod. Men Thordis erklærede sig strax skilt fra Børk, og den følgende Sommer
fordrede Snorre sin Fædrenearv af ham. Han endte ikke, førend han havde faaet
Børk dreven fra Helgafell, hvor nu Snorre selv bosatte sig. Ogsaa han er en af
Sturlungernes Forfædre, og det er sandsynligviis efter ham, at den berømte Snorre
Sturlasøn er opkaldt. Han beskrives som en Mand af Middelhøjde, temmelig
spinkel, smuk af Ansigt, lyshaaret, med rødligt Skjæg; han var i det daglige Liv
stilfærdig; man mærkede ikke synderligt paa ham, om han fandt Behag eller Mishag
i en Ting; han var forstandig, kunde i Mangt og Meget slutte sig til hvad
Fremtiden vilde bringe, var uforsonlig og hevngjerrig, men gav sine Venner de meest
heldbringende Raad, medens hans Uvenner fik det modsatte at finde. Han
overtog ogsaa Hovets Bestyrelse og Godordet, saa at han fra nu af kaldtes Snorre
Gode, og blev en stor Høvding2.
Kort efter at Snorre havde overtaget Godordet paa Thorsnes, døde Goden
Thorgrim Kjallaksøn, en Sønnesøn af Bjørn austrøne, og efterlod tre Sønner,
1 Eyrbyggjasaga Cap. 13.
2 Gisle Surssøns Saga; Eyrbyggjasaga Cap. 13, 14, 15. Ifølge denne var Snorre altsaa 15 Aar, da han
fik jaget Børk fra Helgafell. Aaret efter, heder det, blev hans Halvsyster Thurids Mand Thorbjørn dræbt;
him var altsaa i denne Mellemtid bleven gift. Den følgende Høst (982) skal him være bleven gift med Thorodd
(se nedenfor), og kort efter fødtes hendes Søn Kjartan, (985) 15 Aar før Christendommen blev lovtagen
paa Island. Imidlertid heder det i Kristnisaga Cap. 1, at Snorre var 18 Aar, da han overtog Bestyrelsen
af Gaarden, men at han allerede i 981 havde oplevet sit 18de Aar. Alle disse Angivelser afvige noget fra
hinanden, skjønt efter Omstændighederne just ikke synderligt. Der er flere Omstændigheder, der gjøre
det rimeligt at flytte det af Kristnisaga angivne Tidspunkt til 983. Da ogsaa Gisle Surssøns Saga henfører
dennes Drab, og følgelig Snorres Optræden som Herre paa Gaarden til henved 18 Aar (982) efter Thorgrims
Drab (964), er der altsaa fleest Stemmer for dette; det er og rimeligere at Snorre foretog sin Rejse til Norge
i sit 18de end i sit 13de Aar. Thorodds Giftermaal falder sandsynligviis i 984. Allerede to Aar efter synes
Kjartan at være fød, og dette passer nøje med hiin ovenfor omtalte Angivelse, at han ved 1000 var 15 Aar
gammel.
12 — Munch: Det norske Folks Historie. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
