Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
HA AKON JARL
Brand, Styr og Vermund mjove, af hvilke den sidste bosatte sig paa Bjørnshavn.
Styr hed egentlig Arngrim, men formedelst hans voldsomme og urolige Sind havde
man kaldt ham Styr (d. e. den urolige), ja endog Vigastyr (d. e. Drabs-Styr).
Vermund derimod var en stille, rolig og forstandig Mand. Vermund foretog ikke længe
efter en Rejse til Norge, hvor han besøgte Haakon Jarl, og paa Grund af sin
fornemme Herkomst blev saare vel modtagen af denne, som beholdt ham hele Vintren
hos sig paa Lade. Ved Afrejsen bad Jarlen ham udbede sig en Gave. Vermund
bad om at Jarlen vilde give ham to svenske saakaldte Berserker, han havde ved
sit Hof. Det var to kæmpesterke, uvorne Brødre, som Kong Erik Sejrsæl havde
foræret Jarlen, og af hvilke Vermund tænkte at faa den største Nytte. Jarlen
forestillede ham det ufornuftige i at skaffe sig to saa ustyrlige Karle paa Halsen,
men Vermund bad saa længe, at han endelig føjede ham, idet han kun betingede
sig at han skulde behandle dem vel. Vermund tog dem med. Men efter
Hjemkomsten merkede han snart at han ej kunde styre dem, og var glad til at faa
prakket dem paa sin Broder Styr, for hvem de bedre passede, og hvem de og vare
til god Hjelp paa hans krigerske Udflugter. Men endelig blev en af Berserkerne
forelsket i Styrs smukke Datter Aasdis, og fordrede at han skulde give ham hende
til Hustru. Styr vidste ikke hvad han skulde svare hertil, thi heller ikke han
vovede at lægge sig ud med Berserkerne, og vilde dog nødig bortgive sin Datter
til en saadan. I sin Nød spurgte han den unge Snorre Gode til Raads. De sad
en heel Dag og talte sammen oppe i Helgafell, og ingen fik vide hvad de talte om,
men man erfoer snart Følgerne. Da Styr kom hjem, sagde han til Bejleren, at
han, da han ikke ejede Penge, maatte søge at fortjene Pigens Haand ved at
udrette et eller andet Storverk, og foreslog Berserkerne at oprydde en Vej gjennem
Raunet (Lavaen) ud til Bjørnshavn, og oprejse et Hegn for hans Marker langs
Vejen. De lovede det, og udførte det virkelig. Men imidlertid havde Styr hjemme
paa Gaarden ladet indrette en Badstue under Jorden med en Glug oventil. Da
Berserkerne efter fuldendt Arbejde kom trætte og mødige hjem, foreslog han
dem at gaa i Bad, og førte dem ned i den nye Badstue, som han nu lod ophede saa
forfærdeligt, at de ej længer kunde holde ud dernede. Men Styr lod Badstuen
stænge til med store Stene. Det lykkedes den ene Berserk at bryde Lemmen op,
men han snublede paa en blød Oxehud, Styr havde lagt foran Nedgangen, og
blev dræbt af Styr; den anden kom ikke engang op, men gjennemboredes af Styrs
Spyd i Opgangen. Siden bejlede Snorre Gode til Aasdis og fik hende. Og denne
Forbindelse mellem den kloge og mægtige Snorre og den haandfaste, stridbare
Styr forøgede begges Magt og Anseelse overordentligt1.
1 Eyrbyggjasaga, Cap. 25, 28. Uddrag af Viga-Styrs Saga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>