Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
HA AKON JARL
og de fik desuden Understøttelse af den listige Einar Eyjulfssøn, Søn af den forhen
omtalte mægtige Høvding Eyjulf Einarsson eller Valgerdssøn, og Broder af
Gudmund den rige eller mægtige paa Madre valle ved Eyjaf jorden, der nu arbejdede
paa at tilrive sig Magten i Her edet. Da Glum skulde gaa hen til Retten, havde
hans Modstandere opstillet sig til begge Sider saaledes, at der kun var Rum for
een Mand ad Gangen at komme frem. Glum opstillede derfor sine Mænd i et
Slags Svinfylking, saa at han gik alene foran, dernæst to, derpaa fire og saa
fremdeles, alle i fuld Fart og med fremrakte Spyd. Derved banede han sig Vej til
Dom-Ringen, men med megen Larm og Uro, saa at Dommen maatte sættes paany
langt ud paa Natten, og man var ikke kommen langt deri, førend Solen gik op,
og Glum strax nedlagde Indsigelse mod Sagens Fremme, da Loven bød, at
enhver paabegyndt Sag skulde falde, naar Solen skinnede paa Thingvolden.
Espe-hølingerne maatte altsaa drage derfra med uforrettet Sag. Einar satte Mod i
dem, og fik dem til at indstevne Sagen for Althinget. Her blev den afgjort
saaledes, at Glum inden fem Uger skulde ved Ed, aflagt i tre Hov i Eyjaf jorden,
have fralagt sig Drabet paa Thorvald Krok, eller og ansees som hans Banemand.
Om Høsten, lidt før den bestemte Tid, holdt Glums Søn Maar sit Bryllup; der
var Glum og hans Frænder fra Sønderlandet, Aasgrim Ellidagrimssøn og Gissur
hvite, med 300 Mand. Dagen efter indbød han Thorarin til at møde i
Djupadals-Hovet og høre hans Ed. Glum, Gissur og Aasgrim, og Thorarin med to af hans
Venner gik ind i Hovet. Ifølge Skik og Brug ved Edsaflæggelsen tog nu Glum
den Sølvbaug, dyppet i Blotnautets Blod, der laa paa Stallen, i sin Haand, og
aflagde Eden. Paa samme Maade aflagde han den ved Gnupufell og ved Tveraa.
Men de Ord, han brugte, vare saadanne, at de kunde tages i begge Betydninger,
som Negtelse eller Bekræftelse1. Thorarin og alle de øvrige toge dem selv i den
første, og det blev stille derom en Stund, indtil endelig Thorvard gjorde Thorarin
opmerksom paa det tvetydige i Glums Udtryk. Han overdrog nu Sagen til Einar
Eyjulfssøn, som paany drog den frem for Althinget, og den endtes med at Glum
i Bod for Thorvald Kroks Drab maatte afstaa Halvdelen af Tveraa Gaard til
hans Søn Ketil, og forpligte sig til at sælge ham den anden Halvdeel. Altsaa var
nu Thorkell den højes Bøn til Frey gaaet i Opfyldelse, at Glum ligesaa nødig
maatte forlade Tveraa, som han selv engang havde maattet forlade det. Efter
1 Han sagde: ek vinn hof sei ö at baugi, ok segi ek ]?at Æsi, at ek var kat J>ar ok våkat J>ar ok rauökat
J)ar odd ok egg, er Jjorvaldr krökr fékk bana; d. e. Jeg sværger Hovs-Ed paa Baug, og siger det til Aasen
(o: en af Æserne), at jeg var ej der, vog ej der, og farved ej der Egg og Odd, hvor Thorvald Krok fik Bane.
Stavelsen «at», hængt efter Ordet, betyder nemlig «ej». Men man kan og læse vark at J>ar, våk at £>ar, rauök
at J)ar, hvilket høres ligedan i Udtalen, men betyder aldeles det modsatte, da at for sig selv betyder «ad»,
«ved». Vigaglums Saga, Cap. 26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
