Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EYFJORDINGER . VIGAGLUM
163
forud truffen Aftale solgte Ketil Gaarden til Einar Eyjulfssøn, som nu flyttede
ind, medens Glum maatte flytte bort. Glum blev der saa længe som muligt. Endog
da hans Folk vare rejsefærdige, blev han siddende i Højsædet, thi han kunde
ikke rive sig løs fra det Hjem, hvor han havde tilbragt saa mange lykkelige Aar,
og som havde været Vidne til hans Magt. Han lod tjelde Skaalen, fordi han, som
han sagde, ej vilde skilles ved Landet som Kotkarle. Man kaldte paa ham, men
forgjæves. Endelig kom Einars Moder Hallbera ind, hilsede ham og sagde at
han nu maatte se til at komme afsted, thi hun havde allerede faret med Ild om
Gaardens Enemerker; hun viste ham bort fra Landet, der nu var helliget hendes
Søn Einar. Da rejste Glum sig op med en Forbandelse over hende, steg til Hest
og red bort, men kunde dog ikke afholde sig fra, endnu engang at se sig tilbage
og kvæde et Vers, hvori han udtrykte sin Sorg over at maatte forlade et Sted,
hvor hans Æt havde boet i sexti Aar. Han skiftede sidenefter flere Gange Bolig,
indtil han bosatte sig paa Tverbrekke i Øxnadal, hvor han forblev til sin Død.
Hans Søn Vigfus udmerkede sig, som det allerede er fortalt, i Jomsvikingeslaget,
især ved at fælde Aslak Holmskalle.
Overmagten i Eyj af jorden fik nu Gudmund den mægtige, Einar Eyjulfssøns
Broder. Disse Brødre nedstammede, som ovenfor nævnt, i fjerde Led fra Thorolf
Smør, Ravne-Flokes Staldbroder, og kunde saaledes i Herkomst neppe maale
sig med Glum. Imidlertid maa dog allerede deres Fader, Einar Eyjulfssøn, eller,
som han og kaldtes, Eyjulf Valgerdssøn, have været en meget anseet og
indflydelsesrig Mand. Det synes at have været ham, som i Særdeleshed opmuntrede sine
Landsmænd til at trodse Harald Gormssøn, da denne tænkte paa at gjøre et Tog
mod Island, for, som det heder, at hevne sig over den Nidvise, Islændingerne
havde digtet over ham i Anledning af at hans Brytje Byrge havde tilegnet sig
et strandet islandsk Skib, men maaske egentlig for at underlægge sig Landet,
ligesom han havde underlagt sig Norge. Der fortælles, at en af Eyjulfs
Huus-karle just havde bort byttet sin Øxe for en Graafeld, da Tidenden kom, at Harald
truede Landet med et Angreb. Da kvad Eyjulf en Vise, hvori han sagde at Ingen
nu burde tænke paa at skille sig ved sine Vaaben, men at man maatte være beredt
paa et tappert Forsvar; da skulde de nok kunne faa Harald Gormssøn fra Landet.
Heller ikke vovede han at angribe det. Vi have ovenfor seet, hvorledes Sagnet
har udsmykket Beretningen herom saaledes, at Harald skulde have sendt en Finn
i Hvalsham til Landet, og at dennes Fortælling om de mange og frygtelige
Landvætter, der mødte ham, skal have afholdt Kongen fra at udføre sin Plan. Om
Eyjulf fortælles det ligeledes, at da der var et stort Uaar i Landet, hvorved man
endog nødtes til at spise Ravne og Ræve, og nogle lode gamle Folk og Børn dræbe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
