Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NJAALSSØNNERNE I NORGE
177
ude under en 0, rimeligviis Nidarholmen eller Munkholmen, og Jarlen henvendte
sig nu til Thraain, hvilken han ej tvivlede paa vilde give ham nøjagtig Besked.
Men Thraain anstillede sig ganske uvidende om Rapp og bad Jarlen ransage
Skibet. Det skede, men han havde gjemt ham saa godt, at Jarlen ej kunde finde
ham. To Gange til blev der ransaget, og mellem hver Gang lod Thraain Rapp
skifte Plads. Han blev ikke funden, til Jarlens store Ærgrelse, og da der imidlertid
blæste op en god Vind, lod Thraain Gammen staa ud ad Fjorden i strygende
Fart, saa at det ej kunde nytte nogen at sætte efter. Saaledes var Rapp frelst1.
Jarlen lod nu sin Harme gaa ud over Njaalssønnerne, hvilke han beskyldte for
at være Medvidere med Thraain. Uagtet hans Søn Svein gjorde mange
Indvendinger, angreb han dem dog med fire Langskibe for at dræbe dem. De forsvarede
sig længe, og dræbte blandt andre to anseede Mænd, Aslak af Langø og Jarlens
Merkesmand Egil. Men omsider bleve de dog overmandede og fangne. Jarlen
vilde strax lade dem dræbe, men Svein forestillede ham, at det allerede var blevet
Nat, og Nattedrab betragtedes som Mord. Han bød derfor, at de skulde sættes
i Fj etter og omhyggeligt bevogtes til næste Morgen. Men om Natten lykkedes
det dem med stor Møje at komme løs. De skyndte sig hen til den anden Side af
Øen, og fandt her til deres store Glæde Kaare Salmundssøn, som imidlertid var
kommen, og som strax tog dem ombord paa sit Skib. Den følgende Morgen, da
han bragte Jarlen Skatten, spurgte denne ham om han havde taget dem til sig,
og han svarede uforbeholdent Ja. Han spurgte nu end videre, om han torde
sværge paa at han ej havde lovet at følge med dem for at angribe ham til Hevn
for den Overlast, de havde lidt. Men Erik Jarl, der nu ogsaa var kommen til,
sagde at det var upassende at forlange noget saadant, da Kaare altid havde viist
sig Jarlen tro og huld; han lagde til, at det havde været langt mere passende
at give Njaalssønnerne gode Gaver til Erstatning for den uretfærdige Behandling,
der var bleven dem til Deel. Jarlen erkjendte det, og bad Kaare forespørge sig
hos dem, om de vilde modtage Forlig. «Af Erik», svarede Helge, «men ej af
Haakon». Dette sagde Kaare til Erik. Han fandt det billigt, og indbød dem til
sig. De toge mod Indbydelsen, og opholdt sig hos ham, indtil Kaare skulde drage
tilbage til Sigurd Jarl; da fulgte de med ham, og Erik gav dem alle tre Gaver
ved Afrejsen. Den følgende Vinter forbleve de hos Sigurd Jarl, og droge om
Sommeren ud paa Krigstog med Kaare, men toge det Løfte af ham, at han siden
skulde følge med dem ud til Island. De herjede ved Anglesey, ved Syderøerne,
gik i Land paa Halvøen Saltire eller Cantyre, hvor de udholdt en Strid med
Ind-byggerne og vandt meget Gods, droge derfra til Bretland eller Wales, hvor de
1 Njaals S. Cap. 89.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
