Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
HAAKON. JARL
ligeledes herjede, styrede saa til Man, hvor de atter strede mod Kong Gudrød
og dræbte hans Søn Dufnjal, og begave sig omsider til Syderøerne til Gille Jarl,
som fulgte med dem tilbage til Orknøerne, hvor han om Vaaren egtede Sigurd
Jarls Syster. Sommeren efter (990) droge Helge, Grim og Kaare, rigt begavede
af Sigurd Jarl, til Island, hvor Kaare egtede Njaals Datter, og siden blev uadskillelig
fra sine Svogre, saa længe de levede, ligesom han og, hvad vi senere ville erfare,
hevnede deres Død1.
21. Begivenheder paa Syderøerne og Irland.
Ved at omtale disse Begivenheder komme vi atter tilbage til Vesterhavets
Lande og Øer, hvor, som vi se, Nordmændene fremdeles vedligeholdt deres
Herredømme, om de end ikke paa en Stund gjorde saa hyppige Tog derhen, som
fordum. Men deres Magt var nu engang, som det synes, vel befæstet. At saavel
1 Njaals S. Cap. 90, 91. Ved Tidsregningen i disse Begivenheder møder der den Vanskelighed, at Nj.
Saga Cap. 84, 85, 86 og 87 nævne tre Vintre som forløbne mellem den Sommer, Njaalssønnerne forlode
Island og den Sommer, de kom til Throndhjem, medens den i Cap. 83 for Thraains Vedkommende kim
synes at nævne to Vintre mellem hans Rejse fra Island og hans Hjemrejse, uagtet det dog udtrykkeligt
heder, at han forlod Landet samme Sommer som Kolskegg og Njaals Sønner, og rejste hjem igjen faa Dage
efter at Njaalssønnerne vare komne til Throndhjem. Man maa derfor antage at han har opholdt sig en
Sommer hos Jarlen, uden at udføre Bedrifter, Sagaskriveren fandt værd at optegne, thi Njaalssønnernes
Krigsbedrifter for hver af de to Somre mellem hine tre Vintre ere saa nøjagtigt optegnede, at man ej vel
kan sløjfe nogen af dem. En anden Vanskelighed møder derved, at de islandske Annaler, dog kun en enkelt
Kodex, henføre Gunnars Drab til 994. Urigtigheden deraf indlyser allerede af hvad der ovenfor (S. 121,
Not. 2) er anført, thi da Njaalssønnerne først kom hjem fire Aar efter hans Drab, altsaa, efter Annalernes
Beregning, 998, og der endnu hengik et Par Aar indtil Thraains Drab, vilde Høskuld Thraainssøn ikke, da
dette skede, længer kunne have været nogen Dreng. Det maa desuden erindres, at Kolskegg samme Aar,
Gunnar blev dræbt, besøgte Sven Tjugeskegg i Danmark, men denne var ifølge de paalidelige engelske
Beretninger da i England. Heldigviis give de irske Krøniker os en nogenlunde sikker Vejledning. Ifølge
disse (fornemmelig Tighernach, hos O’Connor, II p. 267) blev Gudrød, Kongen af Man, dræbt 989.
Njaalssønnernes sidste Kamp med ham maa altsaa have fundet Sted enten i eller før dette Aar. Nu erfare vi af
Sagaen, at Kolskegg, Thraain og Njaalssønnerne i een og samme Sommer, hvilken vi ville kalde A, forlode
Island; i det næste Aar (B) kom Kolskegg til Kong Sven, blev Gunnar dræbt, og deeltoge Njaalssønnerne
i Kampen ved Dungalsnipen. Aaret derpaa (C) herjede de sammen med Kaare og kæmpede første Gang
med Kong Gudrød. Det følgende (D) begave de sig til Norge og bestode deres Æventyr med Haakon Jarl.
Aaret efter (E) kæmpede de anden Gang med Kong Gudrød, og endelig det følgende (F) droge de hjem til
Island. Sættes nu Gunnars Dødsaar, B, til 994, maatte allerede den første Kamp med Gudrød (C) sættes
995, 6 Aar efter hans Fald. Men lade vi derimod Njaalssønnerne anden Gang kæmpe med Gudrød 989,
hvilket Aar altsaa bliver E, da kommer Alt til at passe. Aaret A for Bortrejsen fra Island bliver da 985,
Gunnars (B) Død, Kolskeggs Besøg hos Sven og Slaget ved Dungalsnipen 986, C 987 og D 988. Vi kunne
ej sætte E til 988, thi da vilde Kolskeggs Besøg hos Sven Tjugeskegg (B) blive 985, hvorved Harald
Gormssøns Død vilde falde i dette Aar og Styrbjørns endnu tidligere, hvilket efter det forhen (især S. 95
Note) udviklede bliver urigtigt, da Styrbjørns Død neppe indtraf før 985. Den indbyrdes Harmoni mellem
de forskjellige Angivelser, der indtræder, naar man sætter det sidste Slag med Gudrød til 989, tjener i høj
Grad til at bestyrke den allerede ovenfor opstillede Tidsregning. Om Gudrød se forresten strax nedenfor,
S. 181, 182.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
