Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 HAAKON. JARL
Jarl, der allerede 982 havde udpresset Skat af Man1, lod ham ikke i Ro.
Allerede i 987 blev Gudrød, som vi ovenfor have seet, overvunden i et Søslag af
Sigurds Hirdmand Kaare Salmundssøn, der ledsagedes af Njaals Sønner. De irske
Annaler tale ogsaa om en Kamp, han i dette Aar skal have haft ved Man mod
en dansk Vikingeflaade, i hvilket Slag 1000 Mand siges at være faldne, uden at
man dog kan se, hvo der gik af med Sejren. Disse Daner havde Aaret i Forvejen
først angrebet den dalriadiske Kyst, men lidt et Nederlag, saa at de maatte flygte,
efter at 140 af dem vare blevne tagne til Fange, hvilke alle bleve hængte. Derpaa
havde de, selve Julenatten, herjet lona eller Icolmkill og dræbt Abbeden med
femten Munke. Endelig leverede de Gudrød det nys nævnte Slag, og kort efter
skede, der siges ikke hvorledes, et stort Nederlag iblandt dem, da 360 bleve dræbte2.
Denne Flok af danske Vikinger synes at have været forskjellig fra Sigurd Jarls
Krigere, thi den kaldes i de irske Annaler udtrykkeligt Daner, medens Nordmændene
i Almindelighed kun kaldes «de Fremmede»3. Disse Angreb maa visselig have
svækket Gudrøds Magt. I Aaret 989 led han et nyt Nederlag mod Sigurd Jarls
Mænd, Kaare og Njaalssønnerne, og mistede herved sin Søn Dufnjall, som faldt
i Slaget4. Og endnu i samme Aar, fortælles der, blev han selv dræbt af de
dalriadiske Skotter5. Om Sigurd Jarl nu ganske underkastede sig hans Rige, eller
om irske Konger gjorde sig til Herrer derover, kan man af Oldskrifterne ikke
erfare. At hans Søn var den Harald svarte af Irland, som omtales i de manske
Annaler, kan neppe betvivles, og da vi af disse, som det nedenfor vil vises, erfare
at Haralds Søn Gudrød Crovan i Aaret 1066 satte sig i Besiddelse af Man, som
da beherskedes af en Konge ved Navn Gudrød Sigtryggssøn6, maa Harald efter
sin Faders Død være bleven f or jagen fra Man, og denne 0, tilligemed den
tilhørende Deel af Syderøerne, være kommen i andre norske Erobreres Besiddelse.
Af Begivenhederne paa Irland have vi allerede omtalt flere. De norske Rigers
Historie frembyde et Billede paa uophørlig Strid og Blodsudgydelse, og man maa
alene undres over, at Nordmændene med al den Uenighed, som herskede mellem
dem indbyrdes dog formaaede at holde sig, uden at ligge under for de Indføddes
1 Nemlig da Thorodd Skattkaupande kjøbte Skatten, s. o. S. 119 jfr. Eyrbyggjasaga Cap. 129.
2 Ulster-Annalerne, hos O’Connor IV. 285.
3 Det er fristende nok at antage det sidstnævnte Slag for at have været det samme som det, Gudrød
bestod med Njaals Sønner; men deels er det ikke sandsynligt, at der i Slaget med dem skulde kvinne falde
1000 Mand, da deres Stridskræfter neppe vare tilstrækkelige dertil; deels vilde Annalerne vel her, som
sædvanligt, have kaldt dem Gall, hvorimod de her udtrykkelig kaldes Danaraibh; endelig nævnes Toget
til Icolmkill m. m., hvilket vel og vilde have været omtalt i Njaals Saga, hvis hans Sønner havde
deel-taget i et sligt Tog.
* Njaals Saga, Cap. 87. Se herom ovenfor, S. 177, 178.
5 Tighernach, hos O’Connor II. S. 267. Ulster-Annalerne, sammesteds IV. S. 286.
6 Se Chronicon regum Manniæ ved 1066.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
