- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
183

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SYDER ØERNE OG MAN. GUDRØD HARALDSSON 183

altid fortsatte Angreb. Man kan heraf ikke andet end drage den Slutning, at
Nordmændene, trods Irernes — egentlig kun den irske Gejstligheds —
tilsyneladende større Kultur, dog i det hele taget have været dem baade aandelig og
legemlig overlegne. At de i det mindste vare i Besiddelse af hele Øens Handel,
synes man at kunne slutte fra den Omstændighed, at de fleste irske Mynter fra
denne Tid, som findes, ere slagne af norske Konger i Landet. Nordmændene
maatte derved — og det bestyrkes af udtrykkelige Angivelser — blive umistelige
for Irerne, hvor meget end disse hadede dem. Nordmændene vare ogsaa langt
bedre klædte og bevæbnede, end Irerne1. Disses Sverd vare svage i
Sammenligning med Nordmændenes; deres Spyd (Sparther) vare vel neppe bedre; de gik
halvnøgne i Kampen, kun med det ene Been bedækket; lige over for
Nordmændenes brynjeklædte Skarer kunne de neppe have seet bedre ud, end som Amerikas
Vilde lige over for de første europæiske Indvandrere, og ligesom hine maa de
alene ved Anvendelse af List og ved Overlegenhed i Masse-Antal kunne have
tilkæmpet sig større Fordele over de stridbare Fremmede, hvilke saaledes vel
heller ikke have betragtet dem som saa farlige Fiender, at de derfor selv altid
skulde behøve at være paa deres Post og undgaa indbyrdes Stridigheder, lige saa
lidet som Spanierne i Amerika afholdt sig fra indbyrdes Tvist lige over for
Mexi-kanernes og Peruanernes uoverseelige Masser. Dertil kom, at Irerne selv vare
ligesaa uenige indbyrdes og ofte toge deres Tilflugt til Nordmændene.
Hvorledes Olaf Kvar an søgte at komme i Besiddelse af Dublin, er nys omtalt. Han
stod, som vi have seet, i nøje Forbindelse med den irske Overkonge Congelach,
der endog skal have været gift med hans Datter Ragnhild2. Godfred eller Gudrød
Sigtryggssøn, uvist om en Broder af Olaf Kvaran, herskede paa den Tid i Dublin,
og uagtet han blev fordreven i 950 efter et blodigt Slag, hvori 8000 af hans Mænd
skulle være faldne, mod den til Overkonge udseede Ruaidri (der dog selv faldt i
Slaget), kom han dog strax efter igjen, plyndrede Klostrene i Kells, Downpatrick,
Ardbrechan o. fl., og herjede Staden Kells, hvor han tog over 3000 Mand til Fange
og gjorde et rigt Bytte af Heste, Kvæg, Guld og Sølv3. Kort efter faldt han i et
Slag4, og efterfulgtes af sin Søn Olaf. Det var ham, der i Forbindelse med
Lein-sterboerne overvandt og fældte Olaf Kvarans Ven og Svigersøn Congelach i et
Slag ved Taiggurain 9565. Olaf Gudrødssøn nævnes endnu i 962, da han fordrev
Olaf Kvarans Søn Sigtrygg fra den østlige Deel af Landet, medens Sigtryggs

1 Se herom Worsaae, Minder om de Danske og Nordmændene i Engl., Skoti, og Irland, S. 408.

1 Worsaae, 1. c. S. 398. Hun kaldes «Radhnalt», men da dh og gh i Irsk har samme Udtale og ofte
forvexles i Irsk, saa er det klart, at Navnet er Raghnalt, Ragnhild.

8 Ulster-Annalerne hos O’Connor, S. 269, 270. 4 Innisfallens Annaler, hos O’Connor II. S. 42.

6 Ulster-Annalerne, sammesteds IV. S. 273. De 4 Mestres Annaler, sammesteds III. S. 485.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free