Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RICHARD I AF NORDMANDIE 193
Sprota, om hvilken det heder at Villjam egtede hende paa dansk Viis, skal have
været fra Bretagne1. Richard var ved Faderens Død mindreaarig, og uagtet han
allerede i Faderens Levetid var hyldet som hans Efterfølger, og Kong Ludvig
selv, misbilligende Grev Arnulfs Udaad, bekræftede ham i Besiddelsen af
Nord-mandie, saa var dog dettes Tilværelse som et særeget Fyrstendømme udsat for store
Farer, da det endnu var en Torn i Øjnene, ej alene paa de øvrige Vasaller, men
paa Kongen selv. Det var under disse Omstændigheder vistnok heldigt, at der
just nu samlede sig ved Landets Kyster nye Sværme af nordiske Hedninger, der
kunde staa deres allerede bosatte Landsmænd bi. Der siges ikke, hvorfra de kom.
Blandt Anførerne nævnes to, nemlig Harald og Sigtrygg. Om Harald veed den
samtidige Flodoard kun saa meget, at han var Herre i Bayeux2. Han nævner
ikke engang noget om, at han nys skulde være kommen fra Norden; han kalder
ham kun kort og godt «Nortmannus». Dudo derimod siger udtrykkeligt, at han
var Danmarks Konge, at Nordmannerne i Rouen sendte Gesandter til ham med
Anmodning om at han vilde komme sin Frænde Richard til Hjelp i den
overhængende Fare, hvorom vi strax nedenfor skulle berette, og at han da strax drog
afsted, kom til Nordmandie, og blev med aabne Arme modtagen af de
nordman-niske Indbyggere i Cotentin og Bessin3. Villjam af Jumiéges gaar endnu et Skridt
videre, idet han fortæller, at Danekongen Harald, fordreven af sin Søn Sven,
kom til Nordmandie allerede medens Villjam levede, og blev af ham venskabeligt
modtagen og forlenet med Cotentin; Gesandtskabet fra Rouen lader han treffe
ham i Cherbourg i Cotentin, ikke i Danmark4. Denne sidste Beretning er nu vistnok
aabenbart urigtig, da Harald Gormssøns og Svens Strid ikke falder saa tidligt
som 942, og det er tydeligt nok at Villjam af Jumiéges her, som andensteds, har
grebet Anledningen til, paa en saare ukritisk Viis, at indskyde enkelte Stumper
af hvad han havde opsnappet af den danske Historie. Men desuagtet er det i
sig selv ikke usandsynligt at Harald, kort efter Gorms Død, kan have gjort et Tog
til Nordmandie, om dette end ikke omtales i Sagaerne eller hos de danske Forfattere.
Enkelte have antaget, at den Harald, som her omtales, kunde være Guldharald;
dette er heller ikke umuligt5. Mere lader der sig ej sige om denne Sag, saalænge
fuldstændigere Oplysninger savnes. Sigtrygg og de øvrige nordiske Hedninger vare
1 Villjam af Jumiéges III. 2. Flodoard, hos Pertz V. S. 389. Richer, sammesteds S. 595.
2 -Flodoard, hos Pertz V. S. 392: Hagroldus Nortmannus, qui Bajocis præerat. Richer, (sammesteds
S. 598), ligeledes omtrent samtidig, siger: «Hagroldus, que Bajocensibus præerat». Men han benyttede
Flodoard, hvilket man af hans Fortale kan se.
8 Dudo, S. 122.
4 Villjam af Jumiéges, hos Duchéne S. 237.
s Petersen, Danmarks Historie S. 73, 74.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
