Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
HAAKON. JARL
disse Navne, viser hvilken Vegt man lagde paa alle, endog de ubetydeligste
Omstændigheder, der vedkom Olaf Tryggvessøns Barndoms- og Ungdoms-Historie,
og borger tillige paa en vis Maade for Beretningens egen Troværdighed. Reas
skal have viist Olaf megen Godhed, og holdt ham i lige saa megen Agt som sin
egen Søn, medens derimod Thorgils blev sat til at forrette Trællearbejde. Sex Aar
skal Olaf paa denne Maade have tilbragt hos Reas. Da, heder det, traf det sig
just, at hans Morbroder Sigurd Erikssøn kom til Estland i Kong Valdemars Ærende
for at indkræve Skat. Da Sigurd en Dag red med et stort Følge forbi Reas’s Gaard,
fik han Øje paa Olaf, der legede med andre Smaadrenge paa Torvet. Hans
Udseende paafaldt Sigurd som udenlandsk. Han red hen til ham og spurgte ham
om hans Navn. Olaf sagde ham fuldstændig Besked, og da Sigurd saaledes erfoer
at Drengen var hans Systersøn, besluttede han strax at løskjøbe ham. Olaf
fordrede, at han ogsaa skulde kjøbe hans Fostbroder Thorgils, og Sigurd føjede ham
deri. Han tog dem med sig til Holmgard, og beholdt dem hos sig, uden for det første
at aabenbare noget om Olafs Fædreneæt. Men han kunde ikke længe holde den
hemmelig. En Dag var Olaf ude paa Torvet, og havde en liden Øxe i Haanden.
Da fik han se Klerkon, der havde dræbt hans Fosterfader, gj enkj endte ham strax,
gik hen til ham og satte Øxen i Hovedet paa ham, saa at den kløvede hans Isse.
Den offentlige Fred overholdtes saa strengt i Holmgard, at der var Dødsstraf for
hver den, som dræbte udømt Mand. Alle de Tilstedeværende stimlede derfor
sammen for at gribe Olaf og dræbe ham, men han løb hjem til Sigurd saa hastigt
som muligt, og Sigurd bragte ham strax til Dronningen, hvis Navn var Allogia,
med Bøn om at hun vilde beskytte ham. Hun lovede det, og sagde at det var stor
Synd at dræbe en saa smuk Dreng. Hun bad strax alle sine Mænd væbne sig,
og samle sig i hendes Gaard. Folkehoben fili snart at vide, at den unge
Drabsmand var hos Dronningen; ikke desto mindre fordrede de ham udleveret, og det
vilde være kommet til Blodsudgydelse, hvis ikke Kongen havde blandet sig i
Sagen og beroliget Folket ved at love dem Bøder for Drabet. Disse udredede
Dronningen, og Olaf forblev indtil videre hos hende. Men der var, heder det,
den Lov i Gardarike, at ingen kongebaaren Mand maatte opholde sig der uden
Kongens Vidende og Samtykke. Sigurd var derfor nødt til at aabenbare
Dronningen den rette Sammenhæng med Olafs Fødsel og Maaden, hvorpaa han var
kommen did, idet han tillige bad hende lægge et godt Ord ind for ham hos Kongen.
Dronningen opfyldte hans Bøn, og Kongen tog ham nu til sig, opdrog ham som
en Kongesøn, og lod ham oplære i alle ridderlige Øvelser. Olafs tilkommende
Herlighed havde imidlertid oftere været forudsagt. Gardekongen Valdemars
gamle, fremsynede Moder havde allerede kort efter Olafs Fødsel sagt, at der i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
