Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF TRYGGVESSØN I ESTLAND OG RUSLAND
207
Norge var fød en Kongesøn, som skulde blive opdragen i Gardarike og naa stor
Berømmelse; og da han kom til Landet, skulle mange Spaamænd have forkyndt,
at en ung Udlændings Fylgjer vare komne, og at det klare Lys, der skinnede over
ham, skulde brede sig over hele Gardarike og Verdens østlige Deel. Disse Udsagn
skulle fornemmelig have bevæget Dronningen til at tage sig af ham. Allerede i
sit 12te Aar skal Olaf have anmodet sin Fosterfader Kong Valdemar om at faa
Folk og Skibe til at drage i Leding; Kongen skal have opfyldt hans Begjæring,
og Olaf tilbageerobrede nu, heder det, flere Hereder og Borge, der havde løsrevet
sig fra Valdemars Herredømme. Hans Folk gave ham efter den sædvanlige
Vikingeskik Kongenavn; han tilbragte flere Aar i Leding, vandt rigt Bytte, og
værnede kraftigt om Valdemars Rige. Men, heder det, det gik her som saa ofte, hvor
Udlændinger komme til stor Anseelse, at de faa mange Misundere; Olaf fik ogsaa
sine, der forestillede Kongen, at han var alt for mægtig, og desuden havde altid
saa meget at tale med Dronningen om1. Kongen laante Øre til deres Tale, og blev
uvenlig mod Olaf; denne merkede det, klagede til Dronningen derover, og sagde
at han helst vilde drage tilbage til de nordiske Lande, hvor hans Frænder havde
boet før ham. Dronningen gav ham Medhold heri; han gjorde sine Skibe rede,
og forlod Gardarike, 18 Aar gammel. Han landede ved Bornholm, gjorde
Landgang, overvandt Indbyggerne, som samlede sig mod ham, og vandt stort Bytte.
En Storm drev ham derfra til Vendland, hvor han foer fredeligt frem og blev godt
modtagen. Kongen, Burislav, havde tre Døtre, Geira, Gunnhild og Aastrid; den
første havde været gift, men var nu Enke, og herskede der som Dronning efter
sin Mand. Hendes Hovedborg, hvor hun boede, var ikke langt fra det Sted, hvor
Olaf laa med sine Skibe. Efter sin fornemste Raadgiver Dixins Raad indbød hun
Olaf, der kaldte sig Ole den gerdske, til sig for hele Vinteren med alle hans Folk.
Han modtog Indbydelsen. Han og Geira taltes ofte ved; de syntes godt om
hinanden, og Enden blev, at han bejlede til hende og fik hende. Flere Borge, der
hørte til hendes Rige, vare faldne fra; han undertvang dem alle i Løbet af
Vinteren. Den følgende Sommer gjorde han et Vikingetog til Skaane og Gotland,
hvor han erobrede et Kjøbskib, der tilhørte Jemterne, og overvandt siden Goterne.
Siden fulgte han sin Svigerfader Burislav, da denne, paa Kejser Ottos Opfordring,
drog til Slesvig for at deeltage i Kampen mod Kong Harald Gormssøn. Og ved
denne Lejlighed skal Olaf, der fremdeles kaldte sig Ole, have givet Kejseren det
Raad at opbrænde Danevirke. Den følgende Sommer drog han paa Vikingetog
1 Saavel Olaf Tryggv. Saga Cap. 58, som Snorre Cap. 21 tale her om at det ved flere Hoffer var Skik
og Brug, at Kongen og Dronningen holdt hver sin Deel af Hirden; dette var og Tilfældet i Holmgard;
Kongen og Dronningen kappedes med hinanden om at have de dygtigste Hirdmænd. og dette skulde være
Aarsagen, hvorfor hun søgte at drage Olaf til sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
