Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
HAAKON. JARL
En anden Digter, hvis Kvad oftere paaberaabes, er en vis Stein der
sædvanligviis kaldes Hallarstein, og som efter al Sandsynlighed er den samme som Skalden
Stein Herdisesøn, Einar Skaaleglams Ætling i 3die Led, der levede paa Harald
Haardraades og Olaf Kyrres Tid, eller omkring 1070, og som foruden flere Kvad
om disse Konger ogsaa har efterladt et om Olaf Tryggvessøn, kaldet Bekstefja,
der endnu er til1. Da han ikke levede længere efter Olaf, end at han i sin Ungdom
endnu kunde have Anledning til at tale med flere af dennes Samtidige, og da
desuden Beretningerne om Olaf overhoved endnu ikke paa hans Tid kunne have
været synderligt forvanskede, maa man tillægge hans Udsagn megen Vegt, om de
end ikke kunne ansees fuldt saa sikre som Hallfreds. Man har i det mindste al
Grund til at antage, at naar han forbigaar en Begivenhed, der, hvis den virkelig
havde fundet Sted, maatte ansees som særdeles vigtig, da er det fordi han ikke
kjendte den, eller med andre Ord, at den paa hans Tid endnu ej var bleven
opdigtet. Han omtaler Olafs Opdragelse i Gardarike, og Indtagelsen af de vendiske
Borge, men nævner intet om Grækenlandsfarten, om Danevirke, eller om Olafs
Giftermaal. Derimod omtaler han Olafs Tog til Vestlandene, som om det skede
umiddelbart fra Gardarike efter Krigen i Vendland; han siger ogsaa, at Olaf
hevnede sin Fader i Vesten og derefter herjede paa England, Irland og Skotland.
Ved Siden af Kvadene maa der dog, som vi ovenfor paapegede, have holdt
sig enkelte Sagn, ældre og paalideligere end de legendariske; hvad der taler for
deres Troværdighed, er blandt andet den Omhu, hvormed de have opbevaret
enkelte Navne, hvis Tilværelse man ellers ikke kunde kjende, som de estiske,
Reas, Rekon, Rekni, Klerkon; de vendiske, Geira og Dixin, de engelske, Gyda
og Alfvine. Hvor vidt derimod de Navne, om hvis Tilværelse man andensteds
fra vidste Besked, fra først af have været nævnte i Sagnet, er tvivlsomt; ja man
kan endog paapege virkelige Fejltagelser, som derved ere begangne. Saaledes
var det en bekjendt Sag, at Vladimir herskede i Rusland, da Olaf Tryggvessøn
kom tilbage til Norge2, men deraf har man taget Anledning til allerede at gjøre
ham og hans Hustru Allogia samtidige med Olafs Fødsel, hvilket bliver urigtigt,
om denne end regnes til 969. Om Burislav eller Boleslav er allerede talt; saavel
ved denne som ved andre Anledninger har man ladet hans Regjering begynde
tidligere, end det virkelig var Tilfældet. Det bh ver altsaa et stort Spørgsmaal,
hvor vidt Vladimirs og Boleslavs Navne oprindeligen have forekommet i Sagnene
1 Rekstefja er heelt aftrykt i Script, histor. Isl. III. S. 243 flg., hvor Sv. Egilsson tillige har
forudskikket en Indledning, i hvilken han beviser, at Hallarstein neppe kan være nogen anden end Stein
Herdisesøn.
2 I Eyjulf Dadaskalds «Bandadraapa», som han digtede om Erik Jarl, heder det om dennes Herjetog
i Rusland omtr. 996, at han hjemsøgte «Valdemars Land». (Snorre, Ol. Tr. S. Cap. 97.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
