- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
215

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SAGN OM OLAF TRYGGVESSØNS UNGDOM

215

om Olaf. Det maa ej glemmes, at den Konge, der herskede i Gardarike samtidigt
med Olafs Fødsel (963), nemlig Svjatoslav, virkelig havde en gammel, for sin
Viisdom bekjendt Moder, den berømte Olga (s. o. S. 75)1 og det ser altsaa ud til,
at i det mindste her Vladimirs Navn er sat ind i Stedet for Svjatoslavs, med andre
Ord at Vladimirs Navn kun er benyttet, fordi Sagaskriveren ingen ældre russiske
Konger kjendte, eller for hvilken som helst russisk Storfyrstes Navn. Paa samme
Maade skulde man næsten formode, at Olgas Navn foresvævede ham, da han
nævnte Allogia, skjønt han gjorde hende til Vladimirs Kone, ej hans Farmoder2.
For øvrigt er det i sig selv slet ikke usandsynligt, at Olaf har opholdt sig hos
Vladimir. Vi erfare af de russiske Annaler, at denne allerede i Aaret 970 fik
Novgorod eller Holmgard af sin Fader Svjatoslav at bestyre, og forblev her til 977,
da han blev forjaget af sin Broder Jaropolk og nødt til at drage over Havet
(Østersøen) for at søge Hjelp, at han kom tilbage 980, og endnu samme Aar fældte sin
Broder, erobrede Kijev, og opslog her som Overkonge sin Residens. Olaf kan
meget gjerne være kommen til Vladimir 9 Aar gammel (972), eller efter andres
Udsagn 12; det er i saa Fald rimeligt, at Vladimirs Forjagelse 977 ogsaa har
nødsaget ham til at drage bort, i sit 15de eller 18de Aar. Den Tidsregning, som
henfører Olafs Fødsel til 969, kommer her ganske til kort, da Olaf i sit 9de Aar (978)
ej længer vilde finde Vladimir i Novgorod3. Hvor vidt Vladimir allerede 972 var
gift, kan man ej af de russiske Annaler se. Der tales ikke om hans Børn eller Hustru,
før 978; men det siges paa et andet Sted, at han havde mange Koner og Friller;
nærmere kan man ikke komme denne Sag paa Spor. Den Mulighed bliver jo
vistnok altid for Haanden, at Olafs Rolle af Sagafortællerne er gjort mere glimrende
end den virkelig var, og at han saaledes maaske slet ikke har staaet under Vladimirs
og dennes Hustrus særskilte Varetægt, men kun opholdt sig i Novgorod som en
anseet Værings i en vis Kreds maaske meget hædrede, men af Kongen og
Dronningen selv slet ikke bemerkede, Frænde. Hvad Vladimirs Omvendelse til
Christendommen angaar, da er det noksom bekjendt, at han i Aaret 988 antog
Christendommen, bevæget dertil af sin Hustru, den byzantinske Kejserdatter Anna. En
dunkel Forestilling om denne Begivenhed har maaske foresvævet Legendefor -

1 Svjatoslavs Moder Olga, gift, med Igor i Aaret 903, død 969. Hun maa da altsaa have været meget
gammel. (Se Nestor ved disse Aar).

2 Overhoved ere, som det synes, Sagaskriverne tilbøjelige til at anvende en enkelt Fyrstes Navn som
Repræsentant for Landet selv, uden Hensyn til om han virkelig herskede paa den Tid, hvorom der er
Spørgsmaal. Saaledes nævnes Valdemar eller Vladimir for Rusland, Burislav eller Boleslav for Pommern, og,
som vi nedenfor ville finde, Olaf Kvaran for Dublin; Mattull for Finmarken have vi allerede tidligere
bemerket. Dudo, der ogsaa skriver i Sagastiil, er tilbøjelig til det samme, saaledes nævner han Henrik af
Tydskland i Stedet for Otto.

3 Se Nestor ved de her nævnte Aar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:51:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free