Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANSLAG MOD OLAF TRYGGVESSØN
229
skulde han se til at lokke ham til Norge, eller at faa ham dræbt. Thore drog strax
afsted og kom til Dublin, hvor Olaf just opholdt sig hos Kongen, sin Svoger.
Thore, der efter en enkelt Beretning i tidligere Dage skal have kjendt Olaf og
været i Handels-Fællig med ham1, vidste snart at skaffe sig Adgang til ham. Olaf
spurgte ham nøje ud om Forholdene i Norge; først, siges der, om
Oplændinge-kongerne og andre mægtige Mænd, hvo der var i Live og hvad Rige de havde,
og derpaa om Haakon Jarl, hvor vidt han var yndet af Folket. Thore svarede
at Jarlen var saa mægtig, at ingen vovede at modsætte sig ham, men at dette
kun kom deraf, at man ingen anden havde at holde sig til, hvorimod saavel de
fornemmere som Almuen intet heller ønskede, end at en Ætling af Harald
Haar-fagre vilde fremst aa og gjøre Fordring paa Riget: da vilde de strax slutte sig til
ham. Olaf betroede nu Thore, hvo han egentlig var, og spurgte ham, hvorledes
han vel tænkte at Bønderne vilde tage imod ham, om han kom til Norge. Thore
gav ham de bedste Forhaabninger, og opmuntrede ham saa indstændigt til at
rejse, at han ej længer kunde modstaa Lysten dertil, men drog af sted med fem
Skibe. I hans Følge var Stefne Thorgilssøn og flere Gejstlige, om hvilke vi siden
komme til at tale. Thore fulgte ogsaa med. Olaf tog Vejen om Syderøerne og
nordenom Skotland. Men Pettlandsfjorden var paa denne Aarstid (ved Vaarens
Begyndelse)2 ikke farbar, og han lagde derfor med sine Skibe ind i Havnen
Aas-mundarvaag paa den sydøstlige Kant af Haaø, en af Orknøerne, sandsynligviis
for at gaa gjennem et af de roligere Løb mellem Ragnvaldsø og Rossø.
Tilfældig-viis laa just Orknøernes mægtige Jarl, Sigurd, med tre Skibe i den samme Vaag;
han agtede sig over til Kat anes. Denne gode Lejlighed til at skaffe sig Sigurds
Anerkjendelse som hans Overherre, og at tvinge ham til at antage Christendommen
lod Olaf ej slippe sig af Hænderne. Han havde Overmagten, og det kunde derfor
ikke nytte Sigurd at prøve nogen Modstand. Olaf lod ham kalde over til sit Skib,
og Sigurd indfandt sig strax. Olaf navngav sig strax som hans Lensherre, og
fordrede at han skulde antage Christendommen; i dette Tilfælde skulde han
beholde Jarldømmet; hvis ikke, skulde han miste Livet. Jarlen valgte det første;
efter en Beretning skal han have gjort Vanskeligheder, men Olaf skal da have
grebet hans Søn, der var fulgt med ham, og truet med at nedstøde denne for
hans Øjne, hvis han ikke strax føjede sig efter det strenge Bud; dette skal have
haft den tilsigtede Virkning. Sigurd og alle hans Folk bleve nu døbte, derpaa
gik han Olaf til Haande, og bekræftedes af denne i sin Forlening som Øernes
Jarl. Men som Gissel og Underpant paa sin Troskab maatte han overlevere Kongen
1 Olaf Tr. Saga hos Odd Munk, Cap. 16. «En gammel Forræder» kalder Thjodrek Munk ham.
2 Om Aarstiden se nedenfor § 27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
