Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
HAAKON. JARL
sin nysnævnte Søn, en Dreng ved Navn Hvalp eller Hunde1, hvilken Olaf lod
døbe under Navnet Lødve, og tog ham med sig til Norge. Efter at have ladet
nogle Prester blive tilbage hos Jarlen for at undervise og døbe hans Undersaatter,
fortsatte Olaf sin Rejse, fik god Vind, og landede endelig ved Øen Moster paa
Hørdeland. Her gik han strax i Land, og lod synge Messe for sig i et Telt, hvor
han siden ogsaa skal have ladet bygge en Kirke, den ældste i Norge. Thore Klakka
gav ham det Raad, at han for det første slet ikke skulde aabenbare nogen af
Landets Indbyggere, hvo han var, men skynde sig nordefter saa hurtigt som
muligt, for at komme uforvarende over Haakon Jarl, inden denne endnu havde
faaet det mindste Nys om hans Ankomst. Dette Raad fulgte Olaf, og sejlede
nordefter Dag og Nat, saa hurtigt Vind og Vejr tillode det, uden at Nogen fik
mindste Anelse om, at han var kommen. Endelig standsede han i Nærheden af
Agdenes ved Indløbet til Throndhjemsfjorden, nær ved et Sted, kaldet
Thjalfa-helle eller Th jai ves Hule. Men de Efterretninger, han her fik om Tilstanden i det
Throndhjemske, vare langt anderledes end Thore havde ventet, og stemmede
derimod meget mere med den opdigtede Beskrivelse, han havde givet Olaf, for
at lokke ham til Landet. Der var virkelig fuld Opstand mod Haakon inde i
Thrøndelagen, og Forræderen Thore var fangen i sine egne Garn. Olaf kunde
allerede paa Forhaand næsten være sikker paa, at han alene behøvede at vise
sig i Throndhjem, for at Bønderne skulde antage ham til Konge.
I denne Beretning om Maaden, hvorpaa Olaf lokkedes til Norge, have vi
fulgt Snorre Sturlasøn2, fordi han, i det mindste tilsyneladende, undgaar de fleste
Usandsynligheder. Det sædvanlige og vistnok saare gamle Sagn herom indeholder
langt flere Biomstændigheder, der alle ere mere eller mindre usandsynlige. Ifølge
dette lod Haakon Jarl det ikke bero med at sende Thore Klakka, men for at Olaf
skulde fæste saa meget mere Tiltro til dennes Forsikringer, befalede han ogsaa
Olafs Morbrødre Jostein og Karlshoved, Erik Bjodaskalles Sønner og anseede
Mænd fra Viken, at følge med for at sande Thores Ord. De vægrede sig
naturligviis i Førstningen ved at svige deres Frænde, men Jarlen truede dem med en
grusom Død, hvis de ikke føjede sig efter hans Vilje; der var saaledes tilsidst
ingen anden Udvej for dem end at paatage sig dette Hverv, og de maatte endog
under Ed love at udføre det samvittighedsfuldt. Dog skulde det staa dem frit
for, naar Olaf for første Gang satte Foden paa Norges Fastland, at aabenbare
ham Sagens rette Sammenhæng, thi da, meente Jarlen, kunde han altid finde
Raad: Hovedsagen var at lokke Olaf til Landet. De fulgte altsaa med Thore og
1 Om den formodede rette (keltiske) Form af Navnet «Hvalp» eller «Hunde» se ovenfor S. 120.
2 Snorre, Olaf Tryggv. Saga, Cap. 51, 52.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
