Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAF TRYGGVESSØNS ANKOMST TIL NORGE
235
om Stemningen og Forholdene i Norge paa denne Tid i Forbindelse med Josteins
og Karlshoveds Opmuntringer maatte være nok til at vække Olafs Lyst til at
gjense Fædrelandet og erhverve Kongemagten derover, uden at Thores
Overtalelser behøvedes; især da det, som vi allerede have viist, under de daværende
Forhold endog maatte være ubelejligt for Jarlen, at Olaf kom til Norge. Der
var desuden andre Omstændigheder, som maatte gjøre Olaf Opholdet i Vesten
mindre behageligt. Han havde sluttet Forlig med Ædhelred, og kunde altsaa
ikke længer herje i England. Sven Tjugeskegg vovede, efter at Olaf havde
forladt ham, for det første ikke at forurolige England, og vendte strax derpaa tilbage
til Danmark; Ædhelred havde saaledes neppe engang Brug for Olaf og hans Hær.
I England var følgelig intet mere for Olaf at gjøre, og han ledsagede rimeligviis,
som vi have nævnt, sin Svoger Sigtrygg til Dublin, da denne henimod Slutningen
af Aaret 994 fordrev Ivar og satte sig i Besiddelse af Riget. Men endnu samme
Aar blev Sigtrygg fordreven paany, og Olaf maa naturligviis have deelt Skjæbne
med ham. Da han altsaa intet blivende Sted havde, enten i England eller Irland,
er det heel naturligt, at han tænkte paa at besøge Norge. Hertil kommer, at man
efter hans Rejse fra Irland eller England ikke hører et Ord mere om hans Hustru
Gyda; hun maa altsaa kort før den Tid være død, og ligesom Geira’s Død forhen
gjorde ham Opholdet i Vendland modbydeligt, saaledes er det ikke usandsynligt,
at Gydas Død, i Forbindelse med anden Modgang, har givet ham Lede til de
vestlige Lande.
At enkelte Omstændigheder ved Olafs Tog til Norge, navnlig Thore Klakkas
Sendelse og paatænkte Forræderi, have kunnet forvanskes eller overdrives ved at
fortælles fra Mund til Mund, er ikke andet, end hvad vi allerede saa ofte have
seet Exempler paa ved de paa denne Maade overleverede Sagafortællinger. Hvad
nu særskilt Beretningerne om Olaf Tryggvessøn, tildeels og om Haakon Jarl,
angaar, da meddeler Snorre Sturlassøn selv i Indledningen til sit Verk nogle Vink
om, hvorledes de ere blevne bevarede og forplantede. Are frode, siger han, skrev, som
han selv bevidner, norske Kongers Levnetshistorier efter hvad Sidu-Halls Sønnesøn
Odd Kollssøn berettede, og denne havde igjen faaet sin Kundskab fra en vis Thorgeir
Afraadslcoll, en viis Mand, der var saa gammel, at han boede paa Nidarnes, hvor
Staden Nidaros siden blev anlagt, allerede da Haakon Jarl blev dræbt1. Denne
Thorgeir Afraadskolls Fortællinger er det vel altsaa, der nærmest ligge til Grund
for hvad Kongesagaerne berette om Haakon Jarls Død, om Olafs Ankomst til
Norge og øvrige Bedrifter. Men vi vide, hvorledes Begivenheder ofte endog for
1 Snorre Sturlass. Indl. Cap. 2. «afråöskollr» betyder «ypperligt Hoved», et Navn, vistnok tillagt ham
for hans Viisdom.
17 —Munch: T)et norske Folks Historie. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
