Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
HAAKON. JARL
med Ædhelred i 994; hans Nærværelse i England, just paa denne Tid, er
saaledes hævet over enhver Tvivl. Men da han var Olafs Morbroder, og Olafs Ry,
som vi have seet, nødvendigviis maa have naaet Norge, ligger den Formodning
nærmest, at han tilligemed sin Broder Karlshoved har begivet sig til England,
ikke efter nogen Opfordring af Olafs Fiender, men af egen Drift, fordi de havde
Lyst til at besøge deres berømte Frænde. Da vi se Jostein optræde som
Vikingehøvding, er det endog sandsynligt, at han har udrustet eet eller flere Vikingeskibe,
og med dem stødt til Olafs Flaade. Han hørte til en af de mægtigste Ætter i Viken,
og det var derfor vistnok i sin Orden, at han, som andre Høvdinger, tilbragte
endeel af sine yngre Aar paa Vikingetog. Da han og hans to Brødre Karlshoved
og Thorkell Dyrdill som oftest nævnes under eet, og tildeels som jevnaldrende,
og vi derhos finde den sidste omtalt endnu paa Magnus den godes Tid1, har man
Grund til at antage, at disse Sønner af Erik Bjodaskalle vare meget yngre end
Aastrid, Olafs Moder, og Sigurd, hans Redningsmand i Gardarike, men derimod
jevnaldrende med Olaf; sandsynligviis vare de endog Aastrids og Sigurds
Halvbrødre, og der er saaledes intet usandsynligt i at de stillede sig under hans
Befaling. Josteins og Karlshoveds Nærværelse i England forklares altsaa simplest
og rimeligst paa den ovennævnte Maade, nemlig saaledes, at de ved
Efterretningen om Olafs Bedrifter, maaske ogsaa efter hans Opfordring, ere dragne over
til ham med en Deel Krigere, have herj et en Stund i Fællesskab med ham, og
endelig ledsaget ham over til Norge. At de have opfordret ham til at forsøge
sin Lykke i Hjemmet, og forestillet ham at Tiden dertil just nu var belejlig, da
Haakon Jarl havde lagt sig ud med Thrønderne ved sin Haardhed og Usædelighed,
er i og for sig selv saa rimeligt og saa ganske hvad man maatte vente af deres
Forhold til Olaf og af de Tiders Opfatning af Forholdene, at man ingenlunde
behøver at sætte deres Optræden hos Olaf i Forbindelse med Haakon Jarls listige
Planer.
At Haakon derimod har udsendt Thore Klakka som en Spion eller Agent,
og at Thore har næret forræderske Anslag mod Olaf, er igjen paa den anden Side
saa rimeligt, at der ej synes at være nogen Grund til at forkaste Beretningen
derom. Vel nævne de gamle Kvad, endog Rekstefja, intet om Thore, men de
nævne heller ikke noget om Jostein, der dog, som vi nys have seet, virkelig var
hos Olaf strax førend han gjorde Toget til Norge. Kvadenes Taushed bevise her
saaledes intet. Hvad som derimod er en Overdrivelse, det er den store Indflydelse,
som tillægges Thores Forestillinger, og maaske endnu mere, Farligheden af det
af ham anlagte Forræderi, og Maaden hvorpaa det opdagedes. Efterretningen
1 Se Magnus den godes Saga, Cap. 43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
