Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANSGAR, REMBERT, UNNI, AD AL DAG
249
her en velvillig Modtagelse hos Kong Bjørn paa Hauge, og vandt flere Proselyter,
hvoriblandt Høvdingen Hergeir, der paa egen Bekostning opbyggede en Kirke1.
Ansgar opholdt sig i Svithjod halvandet Aar, og ikke længe efter hans Tilbagerejse
udnævntes endog en Biskop, Gautbert, for Svithjod (837). Vel blev denne og hans
Følgesvende siden dræbte2, men dog kunde Christendommen selv, endog i
Nærheden af det fornemste Aasa-Tempel i hele Norden, ikke udryddes; nye
Missionærer indfandt sig, og Ansgar selv besøgte endnu engang (omkring 852) Svithjod
før sin Død (865)3. Fra Svithjod maatte Christendommen ligeledes, om end med
kun Langsomhed, udbrede sig til Viken og maaske tildeels til Oplandene.
Da nu desuden Viken lige siden den lodbrokske Tidsalder regnedes til
Dane-vældet i vidtløftig Forstand, i det mindste af Danerne selv, og i det hele taget
stod i nærmere Forbindelse med Danmark og Gautland end med det egentlige,
nordenfjeldske Norge, har man Grund til at antage, at den Virksomhed, som
Erkesædet i Hamburg, eller, siden Foreningen af Stifterne Hamburg og Bremen
858, Erkesædet i Bremen4, udviklede til de nordiske Hedningers Omvendelse,
ogsaa omfattede Viken, og at flere af de udsendte Missionærer ogsaa kom hid,
om end ikke de historiske Optegnelser indeholde stort derom. Endnu i Ansgars
Levetid byggedes Kirken i Ribe. Hans Eftermand, Rembert, gjorde hyppige Rejser
ind i Danmark og een til Sverige5; Rejser, som vist heller ikke have været uden
Indflydelse paa Christendommen i Viken. Urolighederne strax før og efter Gorm
den gamles Fremtræden maa have været den unge Christendom til Skade, og
om Gorm fortælles det udtrykkeligt, at han rasede mod Christendommens
Tilhængere. Men den tydske Konge Henrik Fuglefængers Tog til Danmark sikrede
atter Christendommens Udbredelse. Gorm blev selv ydmyget. Han selv eller
hans Søn Knut maatte lade sig døbe (934), og lige indtil Hjertet af Danmark
og Hedendommen trængte den tydske Konges Indflydelse, da den gamle gotiske
Offerkultus i Hleidra blev tilintetgjort6. Den nidkjære, virksomme Erkebiskop
Unni berejste med sit Presteskab endog de danske Øer, vandt Harald Gormssøn
for Christendommen, indsatte Prester ved flere danske Kirker, og besøgte endelig
Svithjod, hvor han døde i Birk (936)7. Under hans Eftermand Ådaldag (936—988)
gjorde Christendommen overordentlige Fremskridt. Han indviede i Aaret 948 de
1 Remberts Vita Ansgarii Cap. 9, 10, jvfr. Mag. Adam. I. 17.
2 Rembert, Vita Ansgarii Cap. 17. Mag. Adam, I. 23.
3 Rembert, Vita Ansgarii, Cap. 26, jvfr. Mag. Adam, I. 28. Denne Rejse henføres af nogle urigtigt
til 861 (efter Chron. Corbeiense) uagtet Rembert udtrykkeligt fortæller at den skede før K. Eriks Død 854,
med hvis Jærtein Ansgar var forsynet.
4 Om de vidtløftige Forhandlinger i denne Anledning, se Remberts Vita Ansgarii og Mag. Adam I.
20—26.
6 Mag. Adam I. 42, 43. 6 Se ovenfor, B. II. S. 369, dette B. S. 59. 7 Mag. Adam, I. 60—64.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
