Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
OLAF TRYGGVESSØN >
sit Ophold paa Island. Broddhelge og hans Svoger Geite gjorde Fordring paa
hans efterladte Gods, men uden at ændse dette tog Thorleif det i sin Varetægt
som den Afdødes Fælligsmand, og bragte det den følgende Vaar til hans
retmæssige Arvinger i Norge. Ved hans Tilbagekomst søgte Broddhelge at velte sig
ind paa ham, og blev derfor meget glad, da hans Frændkone Steinvar, der som
Hovgydje forestod Hoved-Hovet, klagede over at Thorleif den christne ej vilde
betale Hovtold som alle andre1. Broddhelge anmodede en vis Ketil om at
sagsøge Thorleif for Hovtolden og stevne ham til Things. Ketil paatog sig det, skjønt
ug jerne, og rejste selv 10de til Krossa vik, hvor den gjestfrie Thorleif, der just
var ude, strax indbød dem til at blive. Ketil sagde at det var for tidligt at slaa
sig til Ro i saa godt Vejr, og at hans egentlige Ærende var at kræve Hovtolden.
Thorleif negtede at yde den, ikke, som han sagde, af noget Overmod, men kun
fordi han ansaa de Penge slet anvendte. Ketil fandt det meget daarligt af ham
at tro sig klogere end andre, og negte at yde slige lovmæssige Afgifter. Thorleif
svarede at han ej brød sig om hvad Ketil sagde, og denne stevnede ham til Things.
I Stedet for at vredes herover, bad Thorleif ham endnu at blive, da Vejret tegnede
sig slet. Ketil vilde dog, som rimeligt var, af st ed, men Thorleif sagde at han
endelig maatte vende om igjen og komme til ham, hvis Vejret blev for haardt.
Der indtraf virkelig et Uvejr, og Ketil maatte med sine Mænd ty tilbage til
Thorleif, hos hvem de bleve liggende vejrfaste i to Dage, og nøde den gjestfrieste
Behandling. Da Ketil endelig kom afsted, sagde han, at Thorleif havde opført
sig som en Hædersmand, og at han vilde lade Sagen falde, men være hans Ven
fra denne Dag af. «Paa dit Venskab sætter jeg megen Priis», svarede Thorleif,
«men om Sagen falder eller ikke, er mig aldeles ligegyldigt, da jeg paakalder den
Ven, som ikke lader sligt vorde mig til Skade»2.
Som middelbart udsprungne af Christendommen maa vel ogsaa de rene og
ophøjede Begreber ansees, hvilke Ingulfs Sønnesøn, den oftere omtalte
Lovsige-mand Thorkell Maane lagde for Dagen; hvorfor han ogsaa i Sagaerne selv sættes
ved Siden af de bedste Christne3. Men i hans Embedstid (970—985) var ogsaa
Christendommen for første Gang bleven formeligt prædiket paa Island. Dette
skyldtes den ædle og nidkjære Thorvald Kodraanssøn, kaldet Vidfarle, hvilken
vi allerede tidligere have haft Anledning til at nævne4. Hans Fader Kodraan
1 Om Hovtold, se ovf. B. II. S. 196.
2 Vaapnfirdingasaga, S. 6—11. Olaf Tryggv. Saga Cap. 228. Da Broddhelge ifølge Annalerne blev
dræbt 974, og Thorleif dog endnu levede da Christendommen indførtes paa Island (1000), maa den her
omtalte Begivenhed have fundet Sted omtrent mellem 960 og 970.
3 Se om Thorkell Maane ovf. S. 142, Not., og Landn. I. 10, Olaf Tryggv. Saga Cap. 118.
4 Se ovf. S. 203.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
