Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHRISTENDOMMEN UNDER HAAKON DEN GODE 253
staaet i en nøjere Forbindelse, end det udtrykkeligt siges, saa at hans Verk, om
det just ikke førte lige til Maalet, dog ej blev uden gode Frugter. Fra Haakon
den gode af vare Norges Konger eller Regenter, med Undtagelse af Haakon Jarl,
christne. Allerede Erik Blodøxe lod sig efter sin Forjagelse fra Norge døbe i
England med sin Hustru og Børn, ligesom ogsaa Nordmændene i Dublin omtrent
paa samme Tid skulle have antaget Christendommen1. Ved deres Tilbagekomst
til Norge bekjendte Gunnhild og hendes Sønner sig fremdeles til Christendommen,
og viste sig endog ivrige for at udbrede den; kun Skade, at de, under deres lange
Ophold i Danmark oplærte i den tydske Omvendelsesskole, og rimeligviis omgivne
af tydske Missionærer, der især siden de saxiske Kejseres Fremtræden synes at
have yndet voldsomme Forholdsregler, undlode at følge hine humane Forskrifter,
som Gregorius havde indskærpet, men derimod lode sig det især være
magtpaaliggende at nedbryde Hovene og forstyrre Blotene, uden at virke saa meget paa
Individerne selv2. Derved skadede de Christendommen mere end de gavnede
den, og da nu derefter Blotmanden Haakon Jarl kom til Roret, forfaldt den
visselig endnu mere.
Hvorledes Christendommen bekjendtes, ja endog Kirker oprettedes af flere
Landnamsmænd paa Island, er allerede omtalt3. Men i det hele taget forfaldt
Christendommen der i de nærmest paafølgende Generationer. Saaledes ser man
at den syderøiske, og vistnok christne, Landnamsmand Kaimans Søn Sturla endog
var Gode, og først dennes Søn antog igjen Christendommen paa Grund af et
Løfte4. Kun i faa Slægter vedligeholdt Christendommen sig, navnlig i Ørlyg den
gamles, og i Aasulf Aiskiks og der synes heller ikke i lang Tid at have været
Gejstlige paa Øen for at gjenoplive den. At der dog fandtes flere Christne, om
de just ikke nævnes, maa ansees som afgjort. Man skulde næsten ogsaa formode,
at disse enkeltstaaende Christne just som saadanne vare sandere Christne og
mere gjennemtrængte af Christendommens Aand, end mange af dem, der et
Aarhundrede senere, efter at Christendommen var bleven offentligt antagen, bekjendte
sig til den. Et smukt Exempel paa sandt Christensind hos en saadan
enkeltstaaende Christendommens Bekj ender, og den Beundring, det endog vakte hos
Hedningerne, er os opbevaret. En Christen, ved Navn Thorleif, boede paa
Krossa-vik, i den mægtige og anmassende Broddhelges Distrikt5. Han var Handelsmand,
og kom engang hjem tilsammen med en rig Nordmand, som blev dræbt under
1 Se ovf. B. II. S. 327. 2 Se ovf. S. 5. 3 B. II. S. 195.
4 Landnåma II. 1. Kaimans Sønnesøn Bjarne var i Trætte med Rolf, Illuges Fader, om en Landtunge,
og han lovede at antage Christendommen, hvis han vandt; da brød Hvitaa sig et andet Leje, saa at Tungen
blev landfast med Bjarnes Ejendom, og han overholdt, heder det, Christendommen godt til sin Død.
5 Om Broddhelge og hans Svoger Geite, se ovf. S. 165.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
