Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIKENS OG OPLANDENES HØVDINGER
261
med to storættede Brødre der i Egnen, Thorgeir og Hyrning1. Alle disse
fornemme, rige og anseede Mænd vare de mægtigste i hele Viken, af hvis Indbyggere
mange desuden havde Hengivenhed til Olaf for hans Fader Tryggves Skyld, der
tidligere havde været deres Konge. Hele Vaaren, Sommeren og Høsten maa
have gaaet hen med disse Rejser. Olaf skal, som det udtrykkeligt siges, have
taget Vejen over Land fra Throndhjem til Viken, og da han tillige berejste de
øvrige Fylker, og lod sig hylde paa hvert Lagthing (altsaa Eidsivathing,
Gula-thing og maaske Haugathing ved Tunsberg), er det rimeligt nok at den hele
Sommer og Høst er medgaaet. Det er dog nok ellers et stort Spørgsmaal, hvor
vidt den Angivelse, at han besøgte Oplandene, har sin Rigtighed. Thi med
Undtagelse af en liden Rejse op til Ringerike, som han foretog under sit Vinterophold
i Viken mellem 997 og 998, og hvorved Ringerike blev christnet tilligemed en
Deel — vistnok kun den nærmest tilgrændsende — af Oplandene2, finde vi ikke,
at Olaf forresten havde noget med disse umiddelbart at bestille; han berejste
dem ej for at christne dem; de vare, da Olaf den hellige senere kom did, aldeles
hedenske, og dertil siges det ligefrem i den legendariske Beretning om Olaf
Tryggvessøn, at Fjeldbygderne ikke laa fuldkommen under de Norges Konger, der
herskede langs Søkysten, men at Fylkeskongerne paa Oplandene adløde
Svia-kongen (der nu ogsaa var Danekonge)3, ligesom det og paa et andet Sted heder,
at Olaf christnede alle sine Landsmænd «i Kystfylkerne»4: hans Indflydelse strakte
sig saaledes neppe over Oplandene. Det sandsynligste bliver derfor nok, at Olaf
(B) drog til Island, opholdt sig der tre Vintre, og derpaa (E) drog tilbage til Norge (Cap. 8); at Gissur og
Hjalte paa Thinget samme Sommer bleve fredløse (Cap. 9), droge til Norge, og traf Olaf, der just var
kommen tilbage fra Haalogaland (Cap. 10), og droge næste Aar (F) til Island, hvor
Christendommen blev lovtagen (Cap. 1), samt at Svoldrslaget stod 10de Sept. samme Aar, nemlig 1000 e. Chr.
(Cap. 12).
Laxdølasaga (Cap. 42 og 43), som dog her bliver af mindre Vegt, sætter Christendomsantagelsen paa
Island Aaret før Kjartans Rejse til Island og følgelig før Olafs Tog til Vendland.
Af udenlandske Data have vi intet andet til Hjelp, end det før omtalte, ikke ret paalidelige, Udsagn
af Florents, at Olaf drog hjem til Norge 995.
Svoldrslaget, der indtraf i Aaret F, henføres ej alene i Kristnisaga, men ogsaa i de isl. Annaler til
1000 (paa Hauk Erlendssøns Anm. nær, der henføre det til 999); ogsaa Are frode nævner 1000 (Isl. B. Cap. 7)
og dette Aar bliver derfor vistnok det rette. A bliver saaledes 995, B 996, C 997, D 998, E 999 og F 1000.
Da nu Snorre ved at angive Haralds Fødsel før Forældrenes Giftermaal viser sig mindre nøjagtig, tør man
vel heller ikke stole saa meget paa den øvrige Deel af hans Tidsregning, medens vi med de Hjelpemidler,
der nu staa os til Tjeneste, ej kunne paavise noget urigtigt i den større Kongesagas. Til denne maa vi
derfor af Mangel paa sikrere Data holde os.
1 Ol. Tr. Saga Cap. 140, og Odd Munk lade Thorgeir og Hyrning først ved denne Lejlighed, og med
Olafs Samtykke egte hans Halvsystre, samt til Gjengjeld love deres Hjelp ved Christendommens
Udbredelse. Snorre (Cap. 58) omtaler dem som allerede forhen gifte.
2 Dette siges ogsaa kun i Ol. Tr. S.; Snorre har intet om Oplandene. 3 Odd Munk, Cap. 48.
4 Histor. Norv. fol. 10 a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
