Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 OLAF TRYGGVESSØN >
slet ikke besøgte Oplandene, men at han derimod drog fra Throndhjem langs
Kysten fra Fylke til Fylke, indtil han kom til Viken.
De Konger, der paa denne Tid herskede paa Oplandene, hørte, som man
senere erfarer, deels til den snefridske, deels til den alfhildske Æt af Harald
Haarfagres Descendenter. En af de meest anseede var Sigurd Syr, en Søn af Halfdan,
Sigurd Rises Søn; han boede paa Ringerike, hvor han dog snarere synes at have
levet som en rig Godsejer, end at have udøvet noget Herredømme, skjønt han
førte Kongenavn1. Han var nys bleven gift med Aasta Gudbrandsdatter, Harald
Grønskes Enke, og dennes Søn, hans Stifsøn, Olaf opfostredes i hans Huus2. Det
forholder sig vistnok ganske rigtigt saaledes, at alle disse Konger paa Oplandene
nu adløde eller havde adlydt Sviakongen, thi siden Danmarks Undertvingelse
ved Erik Sejrsæl var Sviakongen tillige Danekonge, og endnu var der ikke
indtruffet noget, som havde kunnet gjøre nogen Forandring i dette Forhold. Ved
Olaf Tryggvessøns Anerkjendelse som Konge i Viken bleve Oplændingekongerne
for det første saa at sige sine egne Herrer.
30. C kristendoms-Paabudet begynder. Viken christnes.
Viken var det første Landskab, hvor Olaf Tryggvessøn forkyndte
Christendommen; deels fordi han vel følte sig sikrest der, deels vel og fordi Christendommen
der allerede havde de fleste Tilhængere. Olaf kaldte Lodin, hans Svigersønner,
og sine Morbrødre til sig, aabenbarede sin Hensigt, at paabyde Christendommen
over det hele Land, om det saa skulde koste ham hans Liv, og bad dem være sig
behjelpelige dertil. «Jeg skal», sagde han, «gjøre Eder alle til store og mægtige
Mænd, thi Eder tror jeg bedst formedelst Frændskab og andre Forbindelser».
Flere af dem vare vistnok allerede Christne, i det mindste maa dette have været
Tilfældet med Jostein og Karlshoved, Olafs Vaabenbrødre i Vesterviking, og det
er derfor ej at undres over, at de villigen lovede at staa ham bi med alle deres
1 Dette vil i det følgende, hvor Olaf den helliges Historie behandles, blive viist.
2 Olaf den helliges Saga, Cap. 19, har en Fortælling om, hvorledes Gissur Gudbrandssøn, en Lender
-mand, og Sigurd Syr paa een Gang bejlede til Aasta, som raadspurgte sin Søn, den da 6aarige Olaf, og at
denne da erklærede sig for Sigurd. Da nu, efter de bedste og sikreste Beretninger, Olaf var fød 995, maatte
paa denne Maade Aastas Giftermaal først have fundet Sted 1001, hvilket paa det bestemteste strider mod
Kongesagaernes Udsagn, at Olaf Tryggvessøn besøgte Sigurd og Aasta efter at de vare gifte. Enten maa
dette altsaa ansees for en Opdigtning til St. Olafs Forherligelse, eller maa man antage denne for meget
ældre, end det sædvanligt angives, nemlig saaledes, at Sagaernes Udsagn, at Harald grønskes Død indtraf
Sommeren efter Jomsvikingeslaget, er rigtig, og at Harald altsaa er død 986, Olaf fød 987, og Aasta atter
gift 993. Angivelserne af Olafs Fødselsaar ere i det hele taget vaklende, se Olafs Saga hins helga, udg. af
Keyser og Unger, S. 98, 99.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
