Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AGDER OG ROGALAND CHRISTNE DE 267
31. Agder, Rogaland og Hørdeland christnede. Erling Skjalgssøn.
Da Olaf havde christnet Viken, begyndte han om Vaaren (996) en Fart langs
Kysten fra Fylke til Fylke, for ligeledes her at paabyde Christendommen. Først
drog han til Agder, i hvilket tyndt befolkede Fylke han ej fik nogen synderlig
Modstand, da ingen vovede at sætte sig op imod ham. Alle bleve saaledes her
døbte. Fra Agder drog han til Rogaland og Søndhordeland. Her vare mange
mægtige Mænd af den forhen omtalte Hørde-Kaares Æt. Blandt dem nævntes
paa den Tid fornemmelig Ølmod den gamle, og den unge Erling Skjalgssøn paa
Sole, paa Jæderen1. Erlings Fader Thorolf Skjalg skal have været en Sønnesøn
af Hørde-Kaare, og være bleven indebrændt af Ragnvald, en Søn af Lodin paa
Ærvik ved Stad, fordi han, og vistnok med Rette, ansaaes for at have dræbt
denne paa forrædersk Viis2. Erling maa da have været et Barn, thi Ragnvald,
der først efter Drabet paa Thorolf tiltraadte sin Fædrenegaard, nævnes under
Navnet «Ragnvald af Ærvik» som en af de fornemste Deeltagere i
Jomsvikinge-slaget3. Erling Skjalgssøn selv nævnes allerførst i Aaret 981, da Snorre Gode
fra Island opholdt sig hos ham en Vinter og nød megen Venlighed af ham, fordi
Hørde-Kaare og Snorres Oldefader Thorolf Mostrarskegg havde været gode
Venner4. Erling maa omtrent have været jevnaldrende med Snorre: han var
altsaa paa den Tid, da Olaf kom til Norge, i sine bedste Aar, lidt over 30 Aar
gammel5. Ved Efterretningen om at Olaf nærmede sig med Christendoms-Paabud,
samlede Erling og hans mægtige Frænder sig for at aftale, hvad der i denne
Anledning var at gjøre, da de ikke vilde lade sig tvinge til at antage den nye
Religion mod deres Vilje. De bleve da enige om at indfinde sig alle tilsammen
mand-sterke til Gulathing, hvor de ogsaa lode Kong Olaf vide, at han kunde treffe dem.
Imidlertid stevnede Kongen de øvrige Bønder af Rogaland og Søndhordeland6 til
Thing paa Moster, hvor de indfandt sig i stort Antal og fuldt bevæbnede, i den
1 Om Forvirringen i Angivelsen af Hørde-Kaares Ætlinger se ovf. B. II. S. 208, Not. Det eneste,
vi vel med nogen Sikkerhed kunne antage, er at Erling nedstammede fra Hørde-Kaare. Det er for øvrigt
kun Snorre og Odd, der udtrykkeligt omtaler Ølmod som levende paa denne Tid og deeltagende i
Forhandlingerne paa Gulathing. Olaf Tryggv. Saga nævner kun «en anseet Høvding». Ølmod var, heder det, en
Farfader af Aslak Fitjaskalle; denne Green af Ætten har altsaa boet paa Fitje, paa Stordøen. Vi erfare
senere, at yngre Medlemmer af Ætten ejede G er de og Stødla i Etne, saa vel som Finnø i Buknfjord; heraf
sees noksom, at Ætten egentlig hørte hjemme i Rogaland og Søndhordeland.
2 Herom er der en vidtløftig, men desværre med mange Legender og Usandsynligheder indvævet
Beretning. Olaf Tryggv. Saga Cap. 145, 146.
3 Se ovf. S. 103. 4 Eyrbyggjasaga Cap. 13. Se ovf. S. 154. 5 Snorre var fød 965.
4 Rogaland nævnes ikke udtrykkeligt paa dette Sted i Olaf Tryggv. Saga Cap. 141, men derimod hos
Snorre, Cap. 61, saa vel som senere i Olaf Tryggv. Saga Cap. 149. At ogsaa Bønderne paa Søndhordeland
vare med, kan man slutte endog blot af den Omstændighed, at Thinget stod paa Moster.
19 —Munch: Det norske Folks Historie. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
