Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
OLAF TRYGGVESSØN >
bestemte Hensigt at gjøre ham Modstand1. Men da det kom til Stykket, svigtede
Modet dem; de udseede Talere bleve forknytte, og Enden blev, at alle
underkastede sig Kongens Bud, og lode sig døbe. Olaf skal have efterladt Thangbrand
for at døbe alle dem paa Hørdeland, der endnu ikke før hans Afrejse havde
modtaget Daaben. Paa Moster grundlagde han en Kirke paa det selvsamme Sted,
hvor han allerførst ved sin Ankomst fra England var landet og lod synge Messe
for sig; han satte Arbejdsmænd i Verk med at bygge den, lagde Gods dertil, og
overdrog dens Varetægt til Thangbrand. Derfra drog han til Gulathing, hvor
han traf en talrig Forsamling. Han henvendte sig først til Høvdingerne, og bød
dem antage Christendommen. En af de mægtigste blandt dem svarede, at hvis
han vilde bruge Vold og Tvang mod dem og gjøre Brud paa Lov og Ret, da vare
de blevne enige om at staa ham imod med al Magt; vilde han derimod vise dem
nogen Villighed, da stod det kun til ham at sikre sig deres Troskab og Lydighed.
Olaf spurgte nu, hvad det da var, de ønskede at han skulde gjøre for at de kunde
blive vel forligte og gode Venner. De svarede at han skulde give Erling Skjalgssøn
sin Syster Aastrid til egte; Erling kunde, meente de, med Rette ansees for den
vakreste unge Mand i hele Norge. Olaf havde intet at indvende mod Giftermaalet,
hvilket han i alle Dele fandt sømmeligt, da Erling var rig, højbyrdig og smuk;
dog maatte han først høre Aastrids egen Mening om Sagen. Han spurgte hende
derfor, om hun vilde tage Erling til Mand. Men den stolte Pige fandt ikke Erling
fornem nok. «Det kommer mig lidet til gode», sagde hun, «at jeg baade er
Kongedatter og en Konges sambaarne Syster, hvis jeg skal blive gift med en Mand
uden Tign2; heller vil jeg da vente nogle Aar paa et andet Tilbud». Olaf ærgrede
1 Dette Thing lader Odd Munk (Cap. 24) finde Sted, da Olaf lander paa Moster, efter sin Tilbagekomst
fra Rejsen til England. Dette forholder sig nu vistnok ikke saa, men vi ere dog deraf berettigede til,
saaledes som her er skeet, at henføre Kirkens Opbyggelse og Thangbrands Ansættelse til dette andet Besøg
paa Moster, ej det første, flygtige, da Olaf, som skyndte sig nordefter og ej engang ønskede at hans
Ankomst skulde blive bekjendt, umuligt kunde give sig Tid til at anlægge nogen Kirke. Dog henfører Olaf
Tryggv. Saga Cap. 99 Kirkeanlægget og Thangbrands Udnævnelse, aabenbart urigtigt, hertil, medens
Snorre (Cap. 52) rigtigere siger at Olaf lod synge Messe i et Telt «paa det Sted, hvor Kirken siden blev
bygget». Ved at omtale Thinget med Rygerne (Cap. 61) nævner Snorre ikke udtrykkeligt Moster, men
fortæller dog Begivenhederne paa Thinget selv næsten aldeles saaledes som Olaf Tryggv. Saga Cap. 141 og
Odd Munk Cap. 24. Denne Fortælling er ganske legendarisk, hvorfor den ovenfor er udeladt. St. Martin
aabenbarer sig for Olaf om Natten, og lover ham Hjelp; næste Dag, da Thinget skal staa, og de af Bønderne
udvalgte tre Talere besvare Olafs Paabud, faar den første saadan Hoste, den anden bliver saa stam, og
den tredie saa hæs, at ingen kan høre, hvad de tale, hvorover de øvrige tabe Modet. At et Lokalsagn har
været forbundet hermed, sees af hvad der i Olaf Tryggv. Saga siges, at der endnu paa det Bjerg, hvor Olaf
og hans Mænd stode under dette Thing, skulde være at se Spor af Spydskaftene, hvortil de støttede sig,
ligesom smaa Koppe; og derhos Olafs Fodspor, aftrykte i Bjerget ligesom i kram Sne. ^grip har haft en
noget forskjellig Kilde; det siger at Olaf fremsatte sit første Christendomspaabud paa Thinget i Moster»
«og tog der Folket ved Troen, og Olaf ved Riget».
2 Ved «Tign» forstodes fyrstelig Værdighed, hvilken kun tilkom Konge- og Jarle-Titlen; Konger og
Jarler kaldtes tignir, de øvrige ütignir menn. De «tigne Mænds» Hustruer kaldtes «Dronninger».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
