Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ST. SUNNIVAS HELLIGDOM
273
med de mægtigste Mænd baade paa Østlandet og Vestlandet, vendte Olaf tilbage
til Throndhjem, i det Haab, at han nu ligeledes kunde begynde
Omvendelsesverket i dette Landskab, det fornemste i Riget og hidtil Hedendommens
Hovedsæde. Saa længe Throndhjem endnu var hedensk, havde Christendommen i de
øvrige Dele af Landet kun lidet at betyde. Det vilde i alle Fald kun lede til en
Adsplittelse mellem den nordlige og sydlige Deel af Riget, hvis hiin fremdeles
vedblev at være hedensk, medens den sidste var christen, især da den
dansk-bremiske Gejstligheds Indflydelse i Viken nødvendigviis maatte begunstige
Dane-kongernes gamle Fordringer paa dette Landskab. Det gjaldt saa at sige om at
gjøre Christendommen national, og at faa dens Hovedsæde og Middelpunkt
oprejst i Norden, i Rigets Hovedlandskab. At Olaf ikke strax ved sin Fremtræden
i Thrøndelagen optraadte som den nye Læres Forkynder, var i sin Orden; først
maatte han sikre sig Lydighed i Rigets øvrige Dele, og det var tillige naturligt,
at han begyndte med det Landskab, hvor Christendommen allerede havde flere
Tilhængere, og hvor han selv havde fleest Frænder. Men nu, da de fleste
Kystfylker vare christnede, og da Rygtet om hans Færd vistnok allerede var gaaet
forud for ham til Thrøndelagen, kunde Verket ej længer opsættes. Han opholdt
sig derfor kun i Forbigaaende ved at christne Nordmøre, hvilket synes at have
gaaet meget let fra Haanden. Det bestod vel og kun i at han holdt et eller et
Par Thing, paa hvilke han aftvang Indbyggerne Løftet om at lade sig døbe. Derfra
styrede han lige ind til Lade.
Det første, han her foretog sig, var at ødelægge Hovet, som stod der. Alle
de Kostbarheder, som fandtes i det, lod han borttage, saa vel som al Stads fra
Gudebillederne; han tog ligeledes en stor Guldring, som Haakon Jarl havde ladet
gjøre, og som hang udenpaa Døren; derpaa lod han det nedbryde og opbrænde
tilligemed Gudebillederne. Men allerede nu saa Olaf, hvad han kunde vente sig
af Thrønderne, thi aldrig saa snart havde de erfaret at Templet var ødelagt,
førend de skare Hærør op, lode den gaa om i de nærmeste Fylker, og opbøde
en Hær, hvormed de agtede at angribe Kongen. Olaf fandt det raadeligst, endnu
for det første at undgaa et Sammenstød med dem, og sejlede derfor med sit hele
Følge atter ud af Fjorden, for at prøve sin Lykke paa Haalogaland. Men da han
kom nordefter til Bjørnør, eller, som det ogsaa berettes, til Naumdal1, fik han
1 Dette fortælles i Olaf Tr. S. Cap. 150, som tillige har en vidtløftig, fabelagtig Fortælling om Kongens
Besøg hos Blot- og Troldmanden Raud, der skal have boet paa Raudsø ved Naumdal, en 0, der, hvis den
ej, som man snarest skulde formode, er opdigtet, maaske kunde være en af Rødøerne i Nærheden af
Ox-baasen, eller maaske en af de to store Øer Oterø (Otrey) og Jøen (Jöö), der ved Rødsund adskilles fra
hinanden. Denne Raud, fortælles der, skulde egentlig være en Søn af Ragnvald fra Ærvik, hvilken Faderen
selv havde sendt fra sig som Barn, fordi han ej skulde være et Vidne mod ham selv om Thorolf Skjalgs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
