- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
272

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

272

OLAF TRYGGVESSØN

>

fandt de Menneskebeen med en herlig Lugt, og endelig, da de kom til en Hule,
hvor Klippestykket nys var styrtet fra Mundingen, fandt de Sunnivas eget Lig
aldeles heelt og uskadt, som om hun nys var død. Det blev strax bygget en
Kirke, hvor alle disse hellige Levninger opbevaredes1. Siden opkom det Sagn,
at Sunnivas Broder Albanus havde fulgt hende og ligeledes ladet sit Liv der
i en af Hulerne, og vist er det, at det prægtige Kloster, som senere oprettedes,
blev helliget St. Albanus: dog er dette sandsynligviis kun Englands bekjendte
Protomartyr, der døde allerede i Kejser Diokletians Dage2. Ogsaa paa Kann skal
der, som der fortælles, have været seet underlige Tegn, men hvorledes de hellige
Mænd, som landede der, kom af Dage, fortælles ej. At der paa Selja visselig har
været forefundet saadanne Been, som de her omtalte, maa vel antages som
afgjort, og en from List, hvilken man i de Dage til et saa godt Øjemed ansaa
tilladelig, har gjort det øvrige3. Vist er det, at Kirken og Helligdommen paa Selja,
om ej strax, saa dog ikke lang Tid efter, blev Moder- og Centralkirken for
Christendommen i hele Gulathingslagen, og er at betragte som Grundvolden for den senere
oprettede bergenske Biskopsstol4. De saakaldte Seljemænds, eller Sunnivas og
hendes Følges Dødsdag, der henførtes til d. 8de Juli, blev en Festdag for hele
Norge, og kjendes endnu paa mange Steder af Almuen5.

33. Thrøndelagen christnet. Nidaros anlagt.

Efter saaledes ej alene med et sjeldent Held at have christnet hele Viken
og Gulathingslagen, men ogsaa at have grundlagt en Nationalhelligdom og
Moderkirke, og derhos med megen Klogskab at have stiftet Venskab og Svogerskab

1 I Flatøbogens Bearbejdelse af Olaf Tr. Saga (Skaalholt Udg. II. S. 9) siges der, at foran Hulen
byggedes Kirken, og foran denne igjen lod Kong Olaf opføre en Steenmuur, saa høj og fast som det sterkeste
Virke, og at dette er et beundringsværdigt Arbejde; ligeledes at Klosteret opførtes længer nede, foran Muren.
Denne Muur synes at være de opmurede Terrasser, 24 Alen brede, 14 lange og 12—14 Alen høje, hvorom
Klüwer taler i sin Beskrivelse af Ruinerne (Norske Mindesmerker S. 135), og som ere anførte paa den
ledsagende Grundtegning.

2 Allerede i Ol. Trygg. S. Cap. 108 ansees det rimeligt, at denne Albanus er den bekjendte engelske
St. Albanus, og at det kun er hans Hoved, som skulde findes paa Sellø. Maaske det der fundne Hoved,
hvorom Legenden taler, senere er udgivet for St. Albanus’s. Odd Munk Cap. 27 fortæller naturligviis at
Albanus var med.

3 Om denne Legende se foruden de forhen nævnte Steder ogsaa Beretningen i Missalerne for Nidaros
og Aabo, meddeelte i Langebeks Ser. rer. Dan. IV. S. 14 og 21. Spørgsmaalet bliver altid, hvorledes
Beretningen allerførst er opkommen, om maaske Olaf selv har medbragt Sagnet om en Sunnivas Afrejse fra
Irland, og troet at gjenkjende hende og hendes Følge i de forefundne Levninger. Thi af disse selv kunde
man jo ej erfare, hvorfra de hidrørte.

1 Se Langes Tidsskrift, 5te B. S. 12—13.

8 Den kaldtes Selj umanna vaka. Hvorledes Bygningernes Antal paa Selja siden tiltog og St. Sunnivas
Levninger endelig flyttedes til Bergen, skal senere omtales.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free