Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGRID STORRAADE
281
34. Olafs Frieri til Sigrid Storraade og Giftermaal med Thyre Haraldsdatter.
Da Olaf paa denne Maade havde faaet Thrøndelagen christnet, drog han atter
sydefter for at udføre en Plan, hvilken han, som man maa formode, i længere
Tid havde haft paa Hjerte, og kun tilsidesat i Anledning af sit saa godt som tvungne
Giftermaal med Gudrun, hvis Ophævelse derfor vistnok var ham særdeles
velkommen. Denne Plan var at erhverve den mægtige svenske Enkedronning Sigrid
Storraades Haand. Det er allerede tidligere fortalt, at hendes Mand, Kong Erik
Sejrsæl, havde skilt sig ved hende, men at hun desuagtet havde saa store
Privatbesiddelser1, at hun betragtedes som et særdeles ønskeligt Parti, og overhængtes
af mange Friere, der forvoldte hende saa meget Bryderi, at hun i det mindste
een Gang, da Harald grønske og den russiske Vsevolod bejlede til hende, skilte
sig af med dem ved at lade dem indebrænde2, et Middel, hun maaske oftere har
anvendt. Efter hendes Mands Død var hun maaske endog endnu mægtigere end
før, thi hun udøvede stor Indflydelse over sin Søn, Kong Olaf svenske, og hvis
man kan tro en enkelt Beretning, skal hun endog tilligemed sin anden Søn Emunde
have bestyret Gautland3. Paa denne Viis kunde hun næsten kaldes den, der havde
meest at sige saa vel i Danmark som i Sverige. Da nu den dansk-svenske Konge
var den farligste Prætendent til Viken, hvilket Olaf nu atter havde forenet med
Norges Rige, maatte det være ham særdeles magtpaaliggende at sikre sig fra den
Kant, og alene af denne Aarsag maatte et Giftermaal med Sigrid være ham vigtigt,
om han ikke engang derved kom i Besiddelse af de store Rigdomme, hun ejede.
Hun opholdt sig for det meste paa sine store Gaarde, der især synes at have ligget
i Gautland4.
Olaf tiltraadte ikke Rejsen til Viken førend ud paa Sommeren, henimod Høsten5,
og drog heller ikke meget hurtigt afsted, thi paa flere Steder tog han Veitsler, og
undersøgte tillige, hvor han kom, hvorledes Christendommen overholdtes. Han
bødede, siges der, paa Bøndernes Tro, og forbedrede deres Sæder, hvor han fandt
at det behøvedes. Saaledes kom han ej til Viken førend hen imod Vinterens
Begyndelse6. Her sendte han, saa snart det var muligt, et Budskab til Dronning
1 Se ovf. S. 113, hvor der tillige handles om hendes Privatejendomme, den saakaldte Sigridlev.
« Se ovf. S. 116.
3 Olafs S. helga, udg. af Keyser og Unger, S. 4, jvf. Odd Munk, Cap. 28. Saxo, 10de B. 497, siger
udtrykkeligt, at Olaf herskede under Moderens Ledning (regnum materno arbitrio subjectum habebat).
4 At den saakaldte Sigridlev i det mindste laa i Østergautland og Smaaland, synes man at kunne
slutte af Navnene paa de Gaarde, der i Valdemar d. 2dens Jordebog (Langebek Ser. rer. Dan. VII. 529)
nævnes som tilhørende denne Konge i Sverige, og som synes at have udgjort en Deel af Sigridlev, der her
udtrykkelig nævnes. De, som man har gjenkjendt, ligge deels i Østergautland, deels i Smaaland.
6 Ol. Tr. S. Cap. 189. 6 Ol. Tr. S. Cap. 192.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
