- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
280

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

280

OLAF TRYGGVESSØN >

skulde overholde Christendommen. Siden sendte han Prester, ledsagede af hans
Mænd, om i hele Thrøndelagen for at døbe Folket, men drog selv tilbage til Nidaros.
Saaledes havde han da paa en Viis ogsaa faaet Thrøndelagen christnet, og af alle
Fylker langs Kysten stode kun Naumdølafylke og Haalogaland tilbage at christne.
Man kan visselig ikke bifalde den Maade, paa hvilken Olaf her gik frem, thi strengt
taget sveg han ej alene det Løfte, han i sin Tid havde givet Thrønderne, da de
toge ham til Konge, men han skuffede endog den Tillid, de ved denne særegne
Lejlighed viste ham. Dog, religiøse Hensyn undskyldte i hine Tider fuldkommen
en saadan Ferd, og, besynderligt nok, ej engang de Høvdinger, som han saaledes
overlistede, synes at have regnet ham det videre til Last.

Olaf skyldte imidlertid at betale Bøder for Drabet paa Skegge, der, som vi
allerede have seet, havde mange mægtige Frænder, blandt hvilke Styrkaar paa
Gimse. Kongen havde en Sammenkomst med dem, og tilbød dem Bøder og Forlig.
Det kom og til et Forlig, hvorved det blandt andet bestemtes, at Olaf skulde
egte Skegges efterladte Datter Gudrun. Brylluppet blev virkelig holdt, men
allerede den første Nat, Olaf og Gudrun tilbragte sammen, og hun troede at han
sov, tog hun en Kniv frem og vilde stikke ham ihjel med den, for saaledes at
hevne sin Fader. Kongen var dog vaagen og merkede det, tog Kniven fra hende,
gik op af Sængen, og fortalte sine Mænd, hvad der var skeet. Gudrun tog sine
Klæder, og rejste hjem med alle dem, der havde fulgt hende. Det lader ikke til
at Kongen tog nogen Straf over hende eller hendes Frænder for dette Mordforsøg1.

1 Olaf Tr. S. Cap. 162, 165—168. Snorre Cap. 72—78. Olaf Tr. Saga er her overalt mere ordrig end
Snorre, især lægger den Kongen lange Taler i Munden, som han neppe nogensinde i Virkeligheden har holdt.
Thjodrek Munk (Cap. 11) omtaler Kongens Besøg paa Mæren, men forvexler det aabenbart med den
Beretning, som nedenfor vil blive meddeelt, nemlig om Sejdmændenes Indebrænding. — Odd Munk fortæller
alt dette paa en forskjellig Maade. Først beretter han i Cap. 27 (i den trykte Udgave er her en Lakun) om
Gildet paa Lade, hvor «Høvdingerne» (det siges ikke hvad de hed, kun at de vare fra Throndhjem, endog
de fjerneste Hereder) bleve tvungne til at lade sig døbe ved Truslen om Ofring; det omtales strax efter
Hørdelands Omvendelse og Hyrnings og Thorgeirs Giftermaal, og strax før Beretningen om Sigrid Storraade.
Men længe efter, nemlig i Cap. 50, siges der, at han i sit 4de Aar havde 8 Fylkers Thing paa Froste, hvor
Jern-Skegge, Styrkaar Eindridesøn af Gimse, og Orm lygra af Bynes kom med deres Frænder, foruden
mange andre. Jern-Skegge taler i Bøndernes Navn; Kongen lover, som ovenfor nævnt, at komme til
«Hovedhovet» paa Mæren; han begiver sig did paa Ormen lange, finder 300 Mænd samlede, gaar ind i Hovet med
en Bredøxe i Haanden, ledsaget af Bøndernes «Blotbiskop», og slaar Thor ned, medens Skegge dræbes
udenfor; derpaa siger han: lad os forøge Blotene idet vi ej blote Trælle eller Oldinger, men eders Konger
og de fornemste Mænd»; derved blive Bønderne bange og lade sig døbe; der bliver i alt døbt 600. Om
Gudrun heder det, at hun havde været hans Frille, indtil han blev gift med Thyre (hvilket her foregaar
før nysnævnte Begivenhed); men at han derpaa lod hende fare; om Mordforsøget nævnes intet. — Om
Skegges Lig fortælle baade Snorre (Cap. 79) og Olaf Tr. Saga (Cap. 169), at det blev højlagt ved Austraat
paa Yrje.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free