- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
283

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

THYRE HARALDSDATTER

283

lige Forhold, og havde i det hele taget et slet Lov1, hvad hun saa meget mere
maatte kjende til, som hun i sit Egteskab med Styrbjørn havde været i Jomsborg.
Hun negtede derfor ganske at ville egte ham, og opholdt sig i Danmark. Saaledes
gik en Tid hen. Mieczyslav døde (992) og Boleslav blev Konge. Sven forskød
hans Syster Gunnhild, som egtede Erik Sejrsæl, hvorved Boleslav traadte i
nærmere Forbindelse med denne, men derimod fjernedes fra Sven, og rimeligviis
ogsaa fra hans Syster, thi vist er det, at det paatænkte Egteskab endnu en
Tidlang ikke kom istand. Thyre forblev boende paa de store Gaarde, hendes Fader
Harald i sin Tid havde skjenket hende paa Falster, Fyen og Bornholm, og som
ved hendes Egteskab med Boleslav skulde have været overdragne til Gunnhild,
imod at Thyre fik Godser af tilsvarende Værd i Vendland2. Sven, som paa denne
Tid fremdeles synes at have sværmet om paa Tog, fornemmelig i de vestlige
Farvande3, skal have ladet to af sine Hirdmænd drage til Olaf, under Skin af at de
maatte frelse sig ved Flugten, fordi Sven vilde lade dem tage af Dage. Olaf tog
venligt imod dem og beholdt dem hos sig; disse skulle nu have talt saaledes for
ham om Thyres Skjønhed og Elskværdighed, at han fik større Lyst til at egte
hende, end Sigrid4. Det er imidlertid et Spørgsmaal, hvor vidt Olafs forandrede
Giftermaalsplaner ene skyldes Svens Intriger; thi da vi erfare at Thy re paa denne
Tid virkelig, som snart skal omtales, flygtede til Olaf og egtede ham, synes det
mere at have været Skjæbnen, som her var Sven gunstig, medens han derimod
maaske snarere har søgt at paavirke Sigrid Storraade. Dertil kom, at Olaf
rimeligviis allerede under Opholdet i Vendland havde lært Thyre at kjende, da hun

1 Boleslav skal være fød ved 967, altsaa paa. den Tid, da Forliget sluttedes, kun 20 Aar gammel, og
i 997 30 Aar. Hvor slet Lov han havde, sees af Thietmar IV. 35, hvor han omtaler hans Fødsel: «Hun
(Do-brava), den gode Moder, fødte en fra hende meget vanslægtende Søn, og mange Mødres Fordærvelse (sic),
hvilken hun efter sin Broder kaldte Boleslav, den samme, der mod hende aabenbarede sin iboende
Ondskab, og siden rasede mod sit eget Kjød og Blod». Hans Ondskab i det hele taget og Ustadighed i
Giftermaal omtales i IV. 37. Ågrip (Cap. 17) nævner ikke Boleslav, kun «en Hertug i Vendland».

2 Fagrskinna Cap. 52, 53.

3 Om Svens Bedrifter i Mellemtiden fra hans sidste Forjagelse fra Danmark ved Olaf svenske indtil
hans Tilbagekomst efter Giftermaalet med Sigrid nævnes intet i Sagaerne: man veed ej med Vished, om han
var i Vesten, eller i Østen. Vi erfare kun af de allerede forhen omtalte engelske og britiske Annaler, at der
i det mindste ikke nævnes noget dansk Herjetog enten i England eller Wales, mellem 995 og 997; i denne
Tid har vel altsaa Sven været hjemme i Danmark, hvilket ogsaa passer med hvad vore egne Efterretninger
antyde (f. Ex. at Erik Jarl netop i 996 egtede Svens Datter Gyda); og da vi nu finde Herjetog atter omtalte
fra 997 til 999 (se Chron. Sax. og Brut y Tywysogion ved disse Aar) ligesom ogsaa Sven, udtrykkeligt omtalt
995, efter 1002 fremdeles nævnes og ligesom forudsættes som Danernes Anfører, bliver det overmaade
sandsynligt, at Sven fra 997—999 atter tilbragte Tiden med Herjetog paa England, og muligt endog havde
Fredland i Nordmandie, hvor den danske Flaade i det mindste i Aaret 1000 drog hen, og hvor Sven i alle
Fald senere fandt Tilflugt (se Villjam af Jumiéges, V. 7).

4 Dette fortælles kvm af Saxo, 10de B. S. 502; ogsaa Odd Munk (Cap. 35) fortæller om en Aake danske,
der havde taget Tjeneste hos Olaf, og stedse roste Thyre.

20 —Munch: Det norske Folks Historie. III.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free