- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
284

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

284

OLAF TRYGGVESSØN >

var gift med Styrbjørn. Medens Sigrid begyndte at fatte Mistanke mod Olaf,
synes altsaa denne paa sin Side virkelig at være bleven vaklende i sin Beslutning,
at egte hende. Imidlertid fandt Mødet Sted til bestemt Tid. Olaf fordrede som
en ufravigelig Betingelse, at Sigrid skulde antage Christendommen. Derved
vægrede hun sig paa det bestemteste; hun vilde ikke forsage den Tro, hendes Frænder
havde haft før hende, men meente ogsaa, at Olaf kunde tro paa den Gud, han
fandt for godt. Da, fortælles der, blev Olaf vred, og slog hende i Ansigtet med
sin Handske, idet han sagde: «hvorfor skulde jeg ogsaa have dig, gamle
Rynkeskind, som er saa hedensk i Bund og Grund!» Opbragt over denne Fornærmelse,
stod Sigrid op og gik bort med de Ord: «dette tør maaske volde din Død!» Olaf
skal ej have ladet det blive derved. Da hun skulde gaa ombord i sit Fartøj, skal
han have ladet det Bret, der var lagt ud fra Land, drage bort, mens hun befandt
sig paa det, saa at hun styrtede i Vandet, idet Olafs tilstedeværende Mænd, for
at haane hende end mere, efterlignede Heste-Vrinsken. Med Nød og neppe kom
hun op; og hvilke Følelser med Hensyn til Olaf der nu besjælede hendes stolte
og hevnlystne Sind, kan man let forestille sig1. Der kunde ej være nogen belejligere
Tid for Sven til at fremkomme med sit eget Frieri. Imidlertid havde Thyre selv
begivet sig til Norge. Det angives som Grund, at Boleslav endelig langt om længe
havde fordret det sluttede Forlig opfyldt, og i manglende Fald truet med Krig;
og at Sven som en Følge deraf havde sendt hende til Vendland, hvor Boleslav
strax holdt Bryllup med hende, men at hun af Bedrøvelse hverken vilde smage
Mad eller Drikke, og endelig efter en Uges Forløb tog Flugten, først til Danmark,
og siden til Norge2. Men da Sven endnu ikke var kommen i Besiddelse af Danmark,
er det sandsynligere, at han i sin Nød, og gribende ethvert Middel for at skaffe
sig Hjelp, atter har nærmet sig Boleslav, og maaske tilbudt sig at lade det ældre,
aldrig ret opfyldte Forlig blive til Virkelighed: da Thyres Flugt og Sigrid
Stor-raades Forhaanelse ved Olaf Tryggvessøn gav ham en endnu bedre Udsigt til at
forbedre sine Kaar3. Alene paa denne Maade bliver det nogenledes forklarligt,

1 Historien om Handsken fortælles i Olaf Tryggv. Saga Cap. 194, og af Snorre Cap. 68, samt hentydes
til i Fagrskinna Cap. 74; den anden, om hendes Neddukning, hos Saxo, 10de B. S. 503. Den er slet ikke
saa usandsynlig, kun har Saxo vistnok Uret i at lade Dukningen foregaa, forend hun betraadte Kongens
Skib, hvor Samtalen skulde finde Sted. Den er snarere foregaaet e/ter, eller og ved hendes Overfart til
den svenske Side. Det heder vel i Sagaen, at Samtalen skede i Kongehelle, men da det tidligere heder,
at den berammedes til at finde Sted «i Elven, ved Landemerket», er det ej usandsynligt, at den virkelig
har fundet Sted ombord, tæt ved Kongehelle.

» Olaf Tryggv. Saga Cap. 195. Snorre Cap. 99, 100. Odd Munk, Cap. 42 fortæller udtrykkeligt efter
en «Prest Rufus’s» Vidnesbyrd, at Boleslav godvillig sendte hende tilbage.

3 Uagtet Sagaerne, som ovenfor anført, virkelig omtale Dronning Gunnhilds Død, maa man dog næsten
antage, at hun endnu paa denne Tid har været i Live, da Encomium Emmæ reginæ (Langebek Script, rer.
Dan. II. Cap. 479), udtrykkeligt beretter, at Svens Sønner, Knut og Harald efter hans Død droge til Vend-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free