Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SVEN TJUGESKJEGGS GIFTERMAAL. EYVIND KELDA OG SEJDMÆNDENE 287
35. Ringerike christnet. Eyvind Keldas Drab.
Olafs andet Besøg i Viken, der bar saa bitre Frugter for ham selv, fordi hans
Hidsighed forledede ham til at fornærme Sigrid Storraade, var heldbringende for
Christendommen, der ved hans ivrige Bestræbelser befæstedes og udbredtes videre.
I Mellemtiden mellem hans Frieri til Sigrid Storraade, og hans uheldige Møde
med hende ved Kongehelle, gjorde han en Rejse op til Ringerike, hvor han som
sædvanligt bød Folket at lade sig christne, og med god Fremgang. Kong Sigurd
Syr gjorde et Gilde for ham og lod sig døbe med sin Hustru Aasta og treaarige
Stifsøn Olaf Haraldsson, til hvilken Kong Olaf Tryggvessøn selv skal have staaet
Fadder1. Det øvrige Ringerike fulgte deres Exempel, og en stor Deel af Oplandene
skal ligeledes være christnet, dog er dette, som vi allerede forhen have ytret, neppe
at forstaa om andet end de til Ringerike nærmest grændsende Bygder; thi
Mellemtiden mellem Olafs Ankomst til Viken og hans Møde med Sigrid strax efter Juul
(998) var for kort til at han skulde kunne have gjestet andre Dele af Oplandene
end Ringerike, og, om det kom højt, Hadeland2. Her havde i sin Tid Kong Harald
Haarfagres Søn, Ragnvald Rettilbeine, øvet Sejd, indtil han blev indebrændt af
Erik Blodøxe; men han efterlod en Æt, der synes at have traadt i hans Fodspor.
Thi hans Sønnesøn, Eyvind Kelda, var ikke alene selv paa denne Tid en stor
Sejdmand, men nævnes endog som den fornemste af en heel Mængde Sejdmænd, der
sagaerne Cap. 84; hvorimod hun kaldes Olafs Syster i Olaf Tryggv. Saga Cap. 260 (der svarer til det
førstnævnte Sted hos Snorre) saa vel som i Olaf den helliges Saga Cap. 43, hvor det endog udtrykkeligt siges
at him var Datter af Erik Sviakonge. Nu er det vel intet i Vejen for at antage, at Olaf svenske ogsaa kan
have haft en Datter ved Navn Holmfrid; men saa meget er vist, at Sven Jarl umuligt kan have været gift
med hende omkring Aaret 1000, da hendes Bedstemoder Sigrid endnu var saa ung at hun kunde føde Sven
en Datter, den bekjendte Æstrid. Desuden siger Mag. Adam udtrykkeligt (III. 11) om Svens og
Holm-frids Datter Gunnhild, der var gift med Sven Ulfssøn, at hun var hans «consobrina», d. e. Søskendebarn,
hvilket alene passer, naar hendes Moder, Holmfrid, og Svens Moder Æstrid vare Søskende eller Halvsøskende.
Dertil kommer endelig, at Gunnhild først, som dot synes, var gift med den svenske Konge Anund Jakob
(Adam af Bremen Schol. 67, jvfr. Langebeks Script, rer. Dan. III. S. 335), hvilken dog neppe kan have
haft sin Systerdatter, men vel sit Søskendebarn, til Egte.
1 Olaf Tryggv. Saga Cap. 194. Snorre Cap. 67. Olaf den helliges Saga Cap. 20. Paa dette sidste Sted
maa, efter hvad vi forhen have nævnt om den usandsynlige Beretning om Aastas tvende Friere, Olaf være
meget over 6 Aar gammel, da han blev døbt. Dette passer dog aldeles ikke med de øvrige Angivelser i
Sagaen, der aabenbart forudsætte den samme Alder for Olaf, som Snorre og Olaf Tryggv. Saga, nemlig
at han ved sin Daab var 3 Aar gammel eller rettere i sit 3die Aar, da Olafs Fødsel nemlig henførtes til
Sommeren, og navnlig til 29de Juli, der senere blev hans Festdag (se Udtoget af Breviar. Nidr. hos Langebek,
Script. II. S. 539, hvor Olafs Festdag udtrykkelig kaldes «natalitium S. Olavi»). Beretningen om Frieriet
forekommer og i den legendariske Olafs helga Saga c. 6, hvor den anden Frier kaldes Gudbrand af Dalene,
og hvor Olafs Daab sættes før Giftermaalet. Enkelte Legender lade Olaf ogsaa blive døbt i Rouen. Begge
Meninger omtales hos Thjodrek, Cap. 13. Vi ville senere, hvor Olaf den helliges tidligere Liv omhandles,
komme til at ytre os nøjere herom. .
* Se ovf. S. 261.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
