Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
OLAF TRYGGVESSØN >
fandtes rundt om i Viken og de nærmeste Egne1. Slige Folk vare Olaf en
Vederstyggelighed, og ved det samme Gilde i Tunsberg, hvor han holdt Bryllup med
Thyre, forkyndte han derfor, at alle, saa vel Kvinder som Mænd, der fore med
Trolddom og Hexeri, skulde forlade Landet. Siden lod han og ransage efter dem
i de nærmeste Egne, og fik saaledes fat paa en heel Deel, hvoriblandt Eyvind
Kelda. Olaf bad dem lade alt Hedenskab og alle slige Kunster fare, eller i modsat
Fald forlade Landet. Eyvind svarede for dem alle, at de ej vilde forsage deres
Fædres Tro. Olaf sagde intet videre hertil, men lod dem bringe ind i en stor Stue
og beverte paa det rigeligste. De drak, uden at ane nogen Fare, saa vældigt, at
de alle bleve berusede. Da lod Kongen sætte Ild paa Stuen, hvor de laa. De
vaagnede ej, førend Ilden luede om dem, og de bleve alle indebrændte, paa Eyvind
nær, der slåp ud gjennem Ljoren og undkom. Da han var kommen et langt Stykke
bort, traf han nogle Folk, som skulde til Kong Olaf. Han bad dem hilse Kongen,
at Eyvind Kelda var sluppen ud af Ilden, og nok skulde passe det saaledes, at
han ikke kom i Olafs Vold, men derimod vedblive med sin Sejd, som forhen.
Kongen, siges der, tog sig nær af at Eyvind ej var omkommen. Uagtet denne
Handling efter vore Begreber maatte kaldes en Nidingsdaad, er det dog saa langt
fra at de gamle Sagaskrivere betragte den i dette Lys, at de meget mere fortælle
don som en fortjenstfuld Handling2.
Da Vaaren var kommen, opbød Kongen Folk rundt omkring i Viken, for at
følge ham nord i Landet, hvor han vistnok endnu ikke var ret sikker paa de nys
omvendte Indbyggeres Troskab. Selv drog han med Dronningen og sin Hird
udefter Viken og tog Veitsler paa sine Gaarde i Agder og Rogaland. Paaskeaften kom
han til Agvaldsnes paa Karmt, hvor et Paaskegilde var beredt for ham; han havde
ikke færre end 300 Mand i sit Følge. Samme Nat kom Eyvind Kelda til Øen med
et stort, fuldt bemandet Langskib, i den Hensigt at overfalde og indebrænde Kongen.
Hans Mandskab skal ene have bestaaet af Sejdmænd og Folk, der fore med
Trold-skab. Men de toge Fejl af Vejen i Mørket og Morgentaagen, og de bleve alle grebne af
Kongens Mænd. Kongen lod dem bringe bundne ud paa et Skær, hvilket Søen gik over
ved Flodtid, og her druknede de allesammen. Skæret blev siden kaldet Skratteskær3
1 Det er forhen (B. II. S. 219) omtalt, at Ragnvald Rettilbeine boede paa Hadeland, efter Sagnet
paa Gaarden Klauvastad. Rimeligviis har Eyvind, hans Sønnesøn, beboet den samme Gaard, og
sandsynligt er det, at Olaf Tryggvessøn under sit Besøg paa Ringerike og maaske paa Hadeland selv fængslede ham.
2 Thjodrek Munk (Cap. 11) lader Indebrændingen foregaa i Templet paa Mæren, uden dog udtrykkelig
at nævne Eyvind; han siger at der indebrændtes 80 Sejdmænd, ligesom Odd Munk (Cap. 32) lader
Indebrændingen foregaa i Throndhjem, idet nemlig alle Sejdmændene samles paa Nidarnes, og Olaf siden byder
dem til Gilde. Saa vel han, som Olaf Tryggv. Saga ere forresten enige om at tilskrive Eyvinds
Troldkyndighed, at han slåp ud.
3 Skratteskær (af «Skratte» d. e. Troldmand) kunde maaske være det nuværende Fladeskær, i Nær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
