Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
OLAF TRYGGVESSØN >
om de vilde antage Christendommen. De vægrede sig derved, og han truede dem
paa Liv eller Lemmer, men forgjæves. Han lod dem lægge i Jern, og tog dem med
sig som Fanger til Throndhjem, hvor han fremdeles holdt dem i Fangenskab, og
ofte talte for dem, idet han snart forsøgte at vinde dem med Løfter om store
Æresbeviisninger, snart at skræmme dem med Trusler om haarde Piinsler, uden
at dog noget af Delene frugtede. Men en Morgen bleve de pludselig savnede i
Fængslet, uden at nogen kunde skjønne, hvorledes de vare komne bort, thi
Fjet-terne eller Fodblokkene laa ganske hele og ubrudte efter. Man undrede sig derover;
Kongen selv talte ikke stort derom, men lod det bero med at give Vogterne en
ubetydelig Irettesættelse. Man søgte efter Flygtningerne, men de fandtes
ingensteds. Endelig fik man om Høsten høre, at de vare komne til Haarek paa Thjotta,
og opholdt sig hos ham.
Haarek var, som man maa antage, den mægtigste Mand paa Haalogaland i
denne Tid. Han var af høj Byrd, thi hans Fader var Eyvind Skaldespilder, der,
som vi forhen have nævnt, paa fædrene Side nedstammede fra Berdlu-Kaare og
paa mødrene fra Harald Haarfagre1. Eyvind Skaldespilder var ved Dyrtiden
under Gunnhilds Sønner og maaske ved andre tilstødende Uheld kommen i smaa
Omstændigheder2, saa at Haarek kun havde meget lidet at begynde med. Han
kjøbte sig først en liden Gaard paa Thjotta, hvor der den Gang boede temmelig
mange Smaabønder; men da han var en meget klog Mand, som forstod at samle
Penge, havde han i faa Aar ogsaa skaffet sig de øvrige Gaarde, og faaet alle
Smaa-bønderne bort, saa at han nu var Ene-Ejer af Øen, hvor han lod opføre en stor
Hovedgaard3. Han blev en meget rig Mand, og var rimeligviis allerede nu, enten
ene, eller i Fællesskab med flere, forlenet med Finnefærden og den kongelige Syssel
i Finmarken, der ogsaa var meget indbringende4. Vi have seet, hvorledes han ved
Olaf Tryggvessøns første Forsøg paa at gjeste Haalogaland var en af dem, der
stillede sig i Spidsen for Bønderne, som med væbnet Haand vilde modsætte sig
ham; vi ville ogsaa senere faa at se, hvorledes han paa samme Maade satte sig
i Spidsen for de Bønder, der gjorde Opstand mod Olaf den hellige. Selvraadighed,
Egennyttighed og Stivsind, parret med Trædskhed, synes at have været de
fornemste Træk i hans Charakteer. Hans Modstand mod Olaf skede aabenbart ikke
for Hedendommens Skyld, men fordi han helst ønskede at være sin egen Herre.
Til denne Mand var det at Sigurd og Hauk havde taget deres Tilflugt, som
1 Se ovf. B. II. S. 383, jvfr. S. 112. 4 Se ovf. S. 8. 3 Olaf den heil. S. Cap. 99.
4 Paa nysnævnte Sted i Olaf den heil. S. heder det, at han allerede da (omtr. 1020), havde i lang Tid
haft Finnefærden m. m. Hans Fader Eyvind levede endnu, som vi have seet, (985) men det er ingensteds
sagt, at Haarek først begyndte sin Virksomhed efter Faderens Død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
