Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD OG HAUK HOS HAAREK PAA THJOTTA
289
36. Haalogaland christnet.
Hvad der nu nærmest laa Olaf paa Hjerte, var Haalogalands Omvendelse til
Christendommen. Dette tilligemed Naumdal var den eneste Deel af Norges
Kystland, som endnu ikke var christnet. De mægtige Høvdinger i dette Fylke havde
hindret Olafs første Forsøg paa at omvende det, og egentlig var Olaf endnu ikke
engang anerkjendt som Konge i denne Deel af Landet, da han hidtil kun havde
ladet sig hylde i de Fylker, der laa søndenfor Throndhjemsfjorden. Det er derfor
at antage, at han med det nysnævnte Folke-Opbud fra Viken ogsaa havde til
Hensigt at skaffe sig en Styrke, hvormed han kunde kue de overmodige Haaleyger.
Dog forsmaaede han heller ikke at bruge List: et tydeligt Tegn paa at disse
haa-leygske Høvdinger vare mægtigere og farligere at binde an med, end nogen af
dem, med hvilke Olaf hidtil havde haft at bestille.
Da Olaf paa sin Rejse nordefter var kommen til Nordmøre, traf han, fortælles
der, to Bønder fra Haalogaland, ved Navn Sigurd og Hauk, unge og sterke Mænd,
der laa meget paa Rejser for at drive Kjøbmandsskab. De vare just komne
tilbage fra en Rejse til England. Da Kongen fik vide at et haalogalandsk Skib var
landet, hvis Styremænd endnu vare Hedninger, lod han disse kalde til sig og spurgte,
heden af Agvaldsnes. Det siges hos Odd Munk at ligge nord fra Nesset, hvor Karmsund ender.
Beretningen om Eyvind Kelda er forresten saa vel i Ol. Tr. S. og hos Snorre, som hos Odd Munk opfyldt med
Fabler. Efter de første skulde Eyvind have frembragt for sig og sin Skare en saakaldt Hulenshjalm eller et
Taageslør, for at Kongen og hans Mænd ej skulde opdage dem; Taagesløret kom ogsaa, men i Stedet for
at slaa Kongen og hans Folk, slog det ham selv og hans Skare med Blindhed, saa at de, som det heder, ikke
saa bedre med Øjnene end med Nakken, og om Morgenen bleve fangne, idet de vankede om. Ol. Tr. S.
Cap. 198. Snorre Cap. 70. Ifølge Odd Munk. Cap. 41, bleve Eyvind og hans Mænd blinde ved at se Kirken.
Det Hele forklares dog saa let ved at Eyvind og hans Mænd, ukjendte i Egnen, fore aldeles vild i
Morgen-taagen. I Forbindelse med denne Beretning staar en anden, nemlig om et Besøg, Olaf samme Nat skulde
have haft af en gammel eenøjet Mand med en sid Hat, der talede godt for sig og kunde fortælle om mange
gamle Begivenheder, saa at Kongen fandt meget Behag i hans Tale; blandt andet, hvad den Gamle fortalte,
var ogsaa dette, at Agvaldsnes havde sit Navn efter en Kong Agvald, der boede der paa Nesset, og lagde
megen Elsk paa en Ko, som han altid havde med sig; at han troede det meget heldbringende at drikke dens
Melk, og blotede til den; at han endelig faldt i et Slag mod en Kong Varin paa Skorestrand, og blev højlagt
ikke langt fra Gaarden, ligesom og de Bautastene da bleve oprejste, der siden have staaet der: i den anden
Høj blev Koen lagt. Ved slige Fortællinger fordrev den Gamle Tiden for Kongen hele Aftenen og langt
ud paa Natten; da Kongen havde lagt sig, maatte han endnu sidde ved Sængen og tale med ham, indtil
Biskoppen mindede Kongen om at det nu var Tid at sove; da gik Gjesten bort, og var siden ej at finde,
men man erfoer at han havde været i Stegerset og sagt at det Kjød, man der stegte, var alt for daarligt og
magert til en Konges Bord, hvorimod han skaffede to fede Slagtsider, som de nu beredede. Nu, heder det,
skjønnede Kongen at dette var Djævelens List, og bød at alt det Kjød, den Gamle havde leveret, skulde
kastes ud, da enhver, som nød deraf, strax vilde dø; den Fremmede, meente han, var ingen anden end Odin,
Hedningernes Gud, som havde villet svige dem. Samme Nat kom Eyvind Kelda. Siden lod Olaf Højene
aabne og der fandt man Menneskebeen i den større, og Kobeen i den mindre. Ol. Tr. Saga Cap. 198, 199.
Odd Munk, Cap. 39, 40. Snorre Cap. 71. Om Agvald se ovf. B. I. S. 278.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
