Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
OLAF TRYGGVESSØN >
— sandsynligviis over Finmarken, — og Lendermands-Titel. Der lagdes altsaa
ikke længer noget Dølgsmaal paa den gode Forstaaelse, som herskede mellem dem1.
Den tredie af de forbundne Høvdinger paa Haalogaland, og, som det synes,
den mægtigste af dem alle, var Thore Hjort i Vaagen. Ved Efterretningen om
Kong Olafs Nærmelse samlede han Folk og Skibe for at møde ham. Det samme
gjorde hans fortrolige Ven Raud den ramme, en mægtig Høvding, der boede paa
Godø eller Knaplundø2 i Saltenfjorden, og havde meest at sige i denne Fjord.
Raud var en ivrig Blotmand og ansaaes tillige for tryllekyndig. Foruden at han
holdt mange Huuskarle, plejede han og at være omgiven af en Mængde Finner.
Han ejede et stort, prægtigt, 30-rummet Drageskib, hvis Hoved var smykket
med Guld. Thore og Raud droge i Forening sydefter med den Styrke, de havde
samlet, og stødte omsider sammen med Olaf, det siges ikke hvor3. Det kom her
til et heftigt Slag, hvor Mandfaldet dog snart vendte sig paa Hedningernes Side,
saa at de toge Flugten. Raud styrede ud til Havs med sin Drage, og kom i god
Behold hjem til Godø4. Thore Hjort flygtede derimod ind til Landet, og løb op
fra Skibene med sine Mænd, forfulgt af Olaf og hans Krigere, der joge dem foran
sig og dræbte den ene efter den anden. Kongen selv satte efter Thore Hjort,
ledsaget af sin ypperlige Hund Vige, som han i sin Tid havde faaet af en Bonde paa
Irland, fordi han sparede hans Kvæg, hvilke Vige forstod at udskille af en heel
Mængde, som Olafs Mænd engang, da de behøvede Strandhug, dreve ned til Skibene5.
Thore var meget rap til Fods, men Olaf raabte til sin Hund: «Vige, tag du Hjorten!»
Strax tog Vige fat paa ham, saa at han maatte standse, og hug forbitret med sit
Sverd til Hunden, som fik et dybt Saar. Men i samme Øjeblik gjennemboredes
1 Olaf Tr. S. Cap. 209. Snorre, Cap. 84. At de Forleninger, Haarek nu fik var Finmarken og
Finneskatten, saaledes som Thorolf Kveldulfssøn havde den fordum, er allerede ovenfor antydet. Hans Søn
Einar Fluga havde den ogsaa efter ham. Odd Munk har intet om Gildet hos Haarek, der hos ham døbes
allerede i Nidaros.
3 Uagtet Olaf Tr. S. og Snorre i Førstningen nævne «Godø» som det Sted, hvor Raud boede, kalde de
det dog siden «Godøerne», og tillægge, at han ejede to Øer af dette Navn tilsammen, men som enkeltviis
hed Gilling og Hæring, og at Godøstrømmen laa mellem dem og Fastlandet. Da nu Gaarden Godø ligger
paa den indre Side af den nuværende Knaplundø, og den Strøm, der adskiller Knaplundøen fra det nordre
Fastland, endnu kaldes Godøstrømmen (se Sommerfeldts Beskr. over Saltdalen S. 11), kan der ej være
nogen Tvivl om at denne er den ene af Øerne, og at Gaarden Godø, hvor der desuden findes Gravhøje (se
Krafts Beskr. VI. S. 340) var Rauds Bolig. Den anden 0 maa derfor være den større, vestenfor Knaplundø
liggende Strømø. Men hvilken af dem der kaldes Gilling, og hvilken Hæring, bliver altid usikkert. Der er
en Gaard ved Navn Gillesvaag, fordum Gellingsvaag, ved Elvsfjorden, der skærer sig ind lige ved Sydsiden
af Strømmen; muligt derfor, at denne var Gilling og Knaplundøen Hæring.
8 Slaget maa have staaet etsteds mellem Thjottø og Salten, og, siden der tales om flere Bygder som
christnedes inden Olaf naaede denne, snarest i Nærheden af Thjottø, maaske udenfor Radund eller Ranen.
4 Ifølge Beretningen i Olaf Tr. Saga og hos Snorre skal den tryllekyndige Raud selv have skaffet sig
god Bør, hvilket altid stod i hans Magt. Dette antog man vist endog paa Snorres Tider ikke usandsynligt.
5 Om hvorledes Olaf fik Vige, se Olaf Tr. S. Cap. 82. Snorre Cap. 35. Odd Munk Cap. 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
