Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAUD DEN RAMME
295
han af Kongens Kesje, saa at han styrtede død ned. Vige blev baaren saaret ned
til Skibene, men Kongen fik en dygtig Læge til at helbrede ham, saa at han kom .
sig igjen. Alle dem af de Overvundne, der bade om Fred, og lovede at antage
Christendommen, skjenkede Kongen Livet1.
Efter denne Sejr fortsatte Kongen sit Tog nordefter Landet, og christnede
Folket hvor han kom. Da han kom til Saltenfjorden, vilde han sejle ind til Godø
for at hjemsøge Raud, men Uvejr og Kastevinde rasede inde i Fjorden, medens
der udenfor var den bedste Bør til at sejle nordefter. Saaledes holdt det ved en
heel Uge, i hvilken Kongen ventede paa Forandring i Vejret, men forgjæves.
Han foretrak derfor indtil videre at sejle nordefter, og drog lige til Amd, eller
Heredet omkring Throndenes, hvor alle Indbyggerne lode sig christne. Derpaa
vendte han tilbage og drog sydefter. Da han kom til Indløbet af Saltenfjorden,
vilde han atter styre ind til Godø, men det skal denne Gang været gaaet som
forrige Gang, at Uvejr og Storme hindrede ham fra at løbe ind. Denne
Omstændighed tilskrev man naturligviis Rauds Tryllekyndighed. Det maa dog merkes,
at hele denne Fortælling, saadan som den er os opbevaret, viser sig saa fuldkommen
legendarisk og opfyldt med Overnaturligheder, at det er vanskeligt at vide hvad
der er sandt og hvad der er Digt deraf. Efter at Kongen atter havde tilbragt
nogle Dage og Nætter, forgjæves ventende paa bedre Vejr, bad han, fortælles der,
Biskop Sigurd om at hitte paa et Raad. Sigurd skal da have ladet et
Christus-billede, omgivet af tændte Kjerter, oprejse i Forstavnen paa Kongens Skib Tranen,
og selv i fuldt Messeskrud have læst Evangelium og mange Bønner, og stænket
Vievand rundt om Skibet, hvorefter han bød Kongen at lade tage Tjeldingerne
af, og ro ind efter Fjorden. Kongen lod raabe til de andre Skibe, at de skulde
følge efter ham, og nu, heder det, sporedes der aldeles ingen Vind paa Tranen
eller umiddelbart i dens Kjølvand, hvor de øvrige Skibe fulgte ligesom i en Rende;
men paa begge Sider stod Sø-Roken saa tyk, at man ikke engang kunde se Fjeldene.
Saaledes, siges der, roede de frem hele Dagen og Natten efter, indtil de lidt før
Dag kom ind til Godø, hvor de saa Rauds store Drageskib liggende udenfor hans
Gaard. Endog Angivelsen af den Tid, der skal være medgaaet inden Kongen
naaede Godø, nemlig en heel Dag og en Nat, røber Opdigtelse, thi fra Indløbet
af Salten til Godø er der neppe to norske Mile. Det hele har maaske bestaaet i,
at Olaf har søgt at passere en af de farlige Strømme i Saltenf jorden for at komme
1 Olaf Tr. Saga Cap. 209. Snorre Cap. 85. Odd Munk Cap. 41. Ifølge Odds æventyrlige Beretning
skal ikke Kongen selv, men en af hans Mænd have fældet Thore, hvorefter en Hjort skal have faret ud
af hans Hoved, og være bleven dræbt af Hunden, dog ikke førend den havde stanget denne et farligt Saar.
Og saa vel Odd, som Flatøbogen, der omhandle Olafs fabelagtige Besøg hos hiin Finn i Nærheden af
Thjalfa-helle, kort før Thore Klakkas Drab (s. ovf. S. 231) lade ham ogsaa nu sende Hunden til ham for at helbredes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
