Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STEFNE THORGILSSØN PAA ISLAND
305
for Islændingernes Omvendelse, deels ved at overtale flere af de Islændinger,
der besøgte Norge, til at lade sig døbe, deels ogsaa ved at beholde enkelte af dem,
især de mægtigste Mænds Børn, hos sig, for derved at tvinge deres
hjemmeværende Frænder til at føje sig efter hans Ønske. I det første Aar af sin Regjering,
da han fornemmelig opholdt sig i Viken og endnu ikke havde begyndt
Omvendelsesverket i det Throndhjemske, synes han ej at være kommen i synderlig
Be-rørelse med Islændinger, da disse, især de som hørte til de fornemste Familier,
nu ventelig i en lang Række af Aar havde været vante til at søge til Throndhjem
som Landets fornemste Deel, eller som det Sted, hvor dets fornemste Mand havde
sit Sæde. Paa denne Maade kunne vi ogsaa forklare, hvorledes det gik til, at
flere af de Islændinger, der i Aaret 996 kom til Norge, endnu, som der siges, intet
havde hørt om at Olaf Tryggvessøn var bleven Konge i Norge, og forkyndte den
nye Tro1. Blandt deres Tal var den forhen omtalte Skald Hallfred Ottarssøn, der
efter en uheldig Kjærlighedsforstaaelse med den smukke Kolfinna2, en Datter af
hans Faders Fostbroder Aavalde, havde begivet sig paa Rejser og allerede var
bleven antagen som Hirdmand hos Haakon Jarl, efter at have digtet et Kvæde
om ham. Da Hallfred om Sommeren 996 kom fra Island, og lagde til ved Agdenes,
erfoer han at Haakon Jarl var død og at Olaf Tryggvessøn var bleven Konge og
paabød Christendommen. Dette fandt Hallfred og hans Skibskammerater saa
betænkeligt, at de besluttede at gjøre Løfter til Guderne, for at faa Bør til at
undkomme fra Norge til hedenske Lande. De lovede Frey baade Gods og tre
Saald 01, hvis de kunde komme til Sverige, og Thor eller Odin lige saa meget,
om de kunde komme hjem til Island. Men de fik ingen Bør, og maatte, saa nødig
de vilde, styre ind ad Fjorden for at komme i Havn. Da de naaede en Havn,
kunde de dog ikke komme ind i Skibslejet, fordi det allerede var optaget af en
Deel Langskibe. De vidste ikke den Gang, at disse Skibe tilhørte Kongen, som
just var kommen tilbage fra sit første uheldige Forsøg paa at gjeste Haalogaland.
De maatte derfor lægge sig langt ude, paa et meget ubelejligt Sted, hvor hele
Hav-Stormen og Søen stod paa, og hvor Skibet den hele Nat huggede forfærdeligt,
saa at de hvert Øjeblik ventede at Ankertouget vilde springe. Men ud paa
Morgenen kom der en Baad roende ud til dem fra Langskibene; den styredes af en høj
Mand i en grøn Trøje, og denne tilbød dem meget venligt sin Hjelp for at bringe
dem ind i et bedre og sikrere Leje. I samme Øjeblik sprang et af Ankertougene,
men Manden i den grønne Trøje styrtede sig i Søen, fik grebet Enden af Touget,
1 Det er dog ogsaa heel rimeligt, at der strax efter Thronskiftet var lagt Forbud paa Sejlads til og
fra Island, ligesom ved en tidligere Lejlighed, se ovf. B. II. S. 357.
* Herom se Ol. Tr. S. Cap. 153. Om Hallfred se ellers ovf. S. 159.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
