Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KJ ARTANS OMVENDELSE
309
svarede Kongen; «men neppe vil det lykkes dig at faa Bugt med mig; strengt
taget havde du allerede gjort dig fortjent til at jeg sørgede for du ej kom til at
foreslaa flere Kongers Indebrænding; men siden du saa kjekt stod ved dine Ord,
og det desuden ikke er vist, at du meente dem alvorligt, skal jeg denne Gang
skjenke dig Livet. Det er og heel rimeligt, at du siden vil komme til at overholde
Troen saa meget bedre, som du nu taler heftigt imod den, og hvis du først lader
dig døbe med din gode Vilje, da ville vist mange af dine Landsmænd følge dit
Exempel, ligesom ogsaa Eders Frænder og Venner paa Island ville lytte sterkt
til dine Ord; jeg nærer tillige den bestemte Overbeviisning, at du har en bedre
Tro, naar du forlader Norge, end du havde, da du kom hid. Farer nu alle herfra
i Fred; jeg skal dennesinde ikke bruge nogen Tvang med Eder; thi Gud vil ej
at nogen skal komme nødtvungen til ham». Kjartan takkede Kongen paa hans
egne og Landsmænds Vegne for hans Naade og Venlighed. Han undskyldte sig
med at de vare ophidsede af Øiet, og at Islændingerne desuden plejede at være
uvorne i Ord og Tale; de havde ogsaa, tilføjede han, Ord for at de heller lode sig
lede med det Gode end tvinge med det Onde; han ytrede tilsidst, at det nok kunde
hænde at han i Norge tog ved Troen, saa at han agtede Thor lidet, naar han kom
tilbage til Island. Kongen smilede og sagde: «jeg ser tydeligt paa dit hele Væsen, Kj artan,
at du stoler mere paa din Styrke og Legemsfærdighed, end paa Thor eller Odin».
Derpaa hævedes Thinget. Flere raadede Kongen at tvinge Kjartan og Islændingerne
til at antage Christendommen, og advarede ham mod at taale saa mange Hedninger
samlede i sin Nærhed, men han afviste alle slige Ytringer med Uvilje, og sagde
at Kjartan og hans Kammerater vare Hædersmænd, og bedre end mange Christne1.
Kort efter holdt Kongen det forhen omtalte 8 Fylkers Thing paa Frosten,
hvorved det bestemtes, at han skulde indfinde sig ved Midvinterblotet paa Mæren.
Imidlertid fortsattes Bygningsarbejderne i Byen med Raskhed, og lidt før Juul
var Klemenskirken ganske færdig, saa at Biskoppen kunde holde Messe der om
Julenatten. Kjartan foreslog sine Landsmænd at gaa hen og høre paa,
hvorledes de Christne bare sig ad. Mange samtykkede deri, hvoriblandt Bolle og
Hallfred Ottarssøn. De hørte nu Klokkernes Lyd og den smukke Sang, og lugtede
Røgelsens Vellugt. Kongen holdt selv en Tale, hvori han gjorde Rede for
Julefestens Betydning, og sagde at den Høvding, som de alle skulde tro paa, var fød
i denne Nat. Islændingerne forbleve der til efter Højmesse. Da de kom hjem,
samtalede de om hvad de havde seet og hørt, og bedømte det paa forskjellig
Maade. Men paa Kjartan havde Kongens Tale gjort et saadant Indtryk, at han
erklærede at han for sin Deel snarest muligt vilde lade sig døbe, og haabede at
1 Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 162. Laxdølasaga, Cap. 40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
