Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
OLAF TRYGGVESSØN >
alle hans Skibsfæller vilde gjøre det samme. Bolle erklærede sig strax villig,
ligesaa de øvrige. Hvad der afholdt dem fra at melde sig hos Kongen den Dag,
var kun, at de vidste at han nu sad til Bords. Men Islændingernes Tale blev
ham endnu samme Dag berettet af hans fortrolige Kundskabsmænd, og han
glædede sig saare derover. Den følgende Dag, anden Juledag, lod han Kjartan
kalde til sig, og foreslog ham at lade sig døbe. Kjartan var strax villig dertil,
paa den Betingelse at Kongen vilde skjenke ham sit Venskab. Dette tilsagde
Kongen ham med Glæde, og nu blev han døbt tilligemed Bolle og alle sine
Skibsfæller. Han beholdt ham og Bolle hos sig i Julegilde, og skal have udnævnt ham
til sin Hirdmand den Dag, de afførte sig de hvide Daabsklæder1.
Kort Tid efter mødte Kongen Hallfred Ottarssøn paa Gaden. Han spurgte
ham om hans Navn, og da han erfoer at han var Skalden Hallfred, anmodede
han ham ligeledes om at lade sig døbe. Hallfred samtykkede deri paa den
Betingelse, at Kongen selv vilde staa Fadder til ham. Dette lovede Kongen, og
nu blev Hallfred døbt. Kongen lod sine Morbrødre Karlshoved og Jostein lære
ham Credo og Pater noster. Ved samme Lejlighed blev Brand den ørve og flere
anseede Islændinger døbte. Alle de Islændinger, som havde modtaget Daaben,
fulgte med Kongen til Mæren, da han lod Jernskegge dræbe og fik Thrønderne
christnede. Kjartan og Bolle opholdt sig ved Kongens Hird den hele Vinter, og
Kjartan var saa afholdt, at han ikke havde en eneste Avindsmand. Skalden
Hallfred Ottarssøn bad Kongen en Dag om at høre et Kvad, han havde digtet
til hans Ære. Kongen vægrede sig derved, sandsynlig viis fordi han vidste at dette
Kvad, som Kvæderne i Almindelighed, indeholdt mange Hentydninger til den
hedenske Gudelære. Men Hallfred truede med, at hvis Kongen ikke vilde høre
ham, da vilde han til Gjengjeld ogsaa søge at glemme, hvad Kongen havde ladet
ham lære. «Du er en vanskelig Skald (vandræöaskåld)», sagde Kongen, «og jeg
faar da vel høre dit Kvad». Da Kvadet var fremsagt, roste Kongen det, og tilbød
1 Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 164. Laxdølasaga, Cap. 40. Det er allerede ovenfor nævnt, at Odd
Munk fortæller disse Begivenheder lidt forskjelligt fra de øvrige, og den, som her er fulgt. Men paa en
vis Maade kan Snorres Beretning ansees endnu mere afvigende, idet han nemlig ikke lader Kjartan komme
til Norge førend samme Høst, Olaf var kommen tilbage fra Haalogaland (999); herved nødtes han til at
sammentrænge altsammen i et kortere Tidsrum, idet han nemlig lader de Islændinger, der virkelig kom
999, (se nedf. S. 316) som Halldor Gudmundssøn, Sverting Runolfssøn, Gissur hvite, Hjalte Skeggessøn
o. fl. ankomme omtrent samtidigt med Kjartan, og tillige lader Kjartan blive døbt strax efter Mikkelsdag,
ikke efter Juul, ligesom det hos Snorre er Mikkelsdagens, ikke Juledagens Gudstjeneste, hvortil Kjartan
lytter. Urigtigheden heraf fremgaar saavel af hvad der ovenfor er udviklet om Tidsregningen, som af
Kjartans hele Historie, der fortælles udførligt i Laxdølasaga, thi det var just hans lange Ophold i Norge,
(996—1000), som havde en saa afgjørende Indflydelse paa hans senere Skjæbne. Kristnisaga, Cap. 10
stemmer merkeligt nok, i dette Stykke meest med Snorre, men ogsaa dens Tidsregning er, som ovenfor
viist, fejlagtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
