Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
OLAF TRYGGVESSØN >
Thangbrand til Holmgang. Den stridbare Thangbrand modtog Udfordringen, lod
et Krucifix sætte foran paa sit Skjold, og fældte sin Fiende. Paa Svinafell blev
den mægtige Flose Thordssøn primsignet. De toge ind paa Kirkebø, hvis
Beboere lige siden Landnamsmanden Ketils Tid havde været christne. Da de rede
derfra, brast Jorden under Thangbrands Hest, saa at den sank ned, men han selv
fik kastet sig af og frelst sig op paa Kanten af Svælget. Denne Begivenhed, der
finder tilstrækkelig Forklaring i Øens vulkanske Natur, ansaa man paa hiin Tid
som Virkningen af et Blot, som en vis Galdra-Hedin efter flere Hedningers
Foranstaltning havde anstillet til Thangbrands Fordærvelse. For at hevne det, dræbte
Thangbrands Ven Gudleif Aressøn Galdrahedin. De kom nu til Fljotslid, hvor
i Særdeleshed Skalden Vetrlide søgte at lægge dem Hindringer i Vejen, og spottede
Gud; men dette hevnede Thangbrand og Gudleif ved at dræbe Vetrlide. De toge
ind paa Bergthorshval hos Njaal, der, som han havde lovet, lod sig døbe med
sit hele Huus. Valgard den graa og hans Søn Mørd vilde derimod ej lade sig døbe,
og gjorde Christendommen megen Modstand. En anden Skald, Thorvald Veile,
digtede ligeledes Nidvise om Thangbrand og lagde sig i Baghold for at dræbe
ham, men blev selv gjennemboret af Thangbrands Spyd. Blandt de Høvdinger
paa Sønderlandet, som Thangbrand denne Sommer døbte, var ogsaa Gissur hvite
paa Skaalholt og hans Svigersøn Hjalte Skeggessøn i Thjorsaadal. Paa Thinget
vilde Thorvald Veiles Frænder angribe Thangbrand, men Njaal og Østfjordingerne
forsvarede ham1. Da han efter Thinget var kommen tilbage til Østerlandet, gjorde
han en Rejse langs Østkysten heelt til Nordfjerdingen, efter Anmodning af flere,
der ønskede at blive døbte. Han kom nord til Øxarfjorden og døbte mange; men
Eyj af jordens Beboere vilde ikke tillade ham at komme længere mod Vest end til
Skjalvandefljot. Uagtet han saaledes vistnok vandt ikke faa Tilhængere for
Christendommen, mødte han dog i det hele taget saa megen Modstand, at han,
kjed og mismodig, besluttede at forlade Landet den samme Høst. Han sejlede
ogsaa afsted, men heftige Storme og Modvinde dreve ham tilbage igjen. Ogsaa
her besluttede Heredets Folk at forbyde alle og enhver at kjøbslaa med ham.
Da Thangbrand saaledes etsteds ej kunde faa Mad kjøbt, tog han den med Magt,
og lagde Betalingen efter sig. Manden paa Gaarden beklagede sig derover for
Høvdingen Skeggbjørn paa Hytarnes, og denne begav sig med et bevæbnet Følge
til Thangbrand for at kræve Bøder af ham. Thangbrand vægrede sig, og
Skeggbjørn angreb ham, men maatte, selv 9de, bide i Græsset; af Thangbrands Folk
1 I Fremstillingen af alle disse Enkeltheder er især Njålssaga fulgt. Om Thangbrands Nærværelse paa
Althinget nævner Kristnisaga lidet og Olaf Tryggv. S. intet. Gissurs og Hjaltes Daab omtales udtrykkeligt
i Kristnisaga, og hentydes til i Olaf Tryggv. Saga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
