Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THANGBRAND FORJAGEN FRA ISLAND
315
faldt tvende Mænd1. Da Gissur hvite hørte dette, indbød han Thangbrand til
sig, og denne tilbragte saaledes den anden Vinter hos ham paa Skaalholt. Hans
Skib «Visunden», af Hedningerne kaldet «Jernmeisen» d. e. Jernkurven, blev sat
paa Land, men Storm og Flom drev det atter ud, saa at det led megen Skade2.
Om Vaaren forsøgte han sin Lykke i de vestlige Dele af Øen. Paa denne Rejse
traf han Steinnun eller Steinvar, Skalden Revs Moder, og Hedendommen ivrigt
hengiven. Hun søgte endog at omvende Thangbrand til Hedendommen og talte
længe for ham. Thangbrand søgte at vise hende det vildfarende i hendes Mening,
men forgjæves. «Har du ikke hørt», sagde hun, «at Thor engang udfordrede Christus
til Holmgang, men at Christus ej turde slaas med Thor?» «Jeg har derimod hørt»,
sagde Thangbrand, «at Thor ej var andet end Muld og Aske, hvis Gud ej vilde
at han skulde leve». Hun spurgte da om han vidste, hvo der havde voldt at
hans Skib havde lidt Skade. Da han svarede, at han ej vidste det, kvad hun et
Par Vers, hvori hun tilkjendegav at det var Thor3. Thangbrand drog heelt hen
til Bardestrand, hvor han en Tid opholdt sig hos den vise Gest Oddleifssøn, der
lod sig primsigne, efter at en Berserk, som udfordrede Thangbrand til
Styrkeprøve, havde maattet bukke under4. Gest fraraadede Thangbrand at drage videre
vestover, da Indbyggerne der, som han sagde, vare haarde og slemme at have
at bestille med, desuden, tilføjede han, var det ej at vente at Christendommen
kunde have nogen Fremgang i Landet, med mindre den formeligt blev lovtagen
paa Althinget. Thangbrand sagde at han allerede havde forsøgt at prædike Troen
paa Thinget, men kun med daarligt Held. «Du har dog forberedt det meste»,
svarede Gest, «om det end først bliver andre forundt at tilendebringe Verket;
Træet falder desuden ikke ved det første Hug». Gest gav Thangbrand ved
Afskeden gode Gaver, og demie tiltraadte nu Tilbagerejsen sydefter. Paa denne
Rejse tog han blandt andre Steder ogsaa ind paa Haukadal, hvor han døbte
1 Om denne Begivenhed taler kim Kristnisaga.
2 Om Stedet, hvor Skibet led Skade, er der forskjellige Angivelser. Njålssaga, der synes at antyde,
at Skibet skadedes, da Thangbrand maatte søge tilbage for Modvind, og som ej synes at kjende noget til
den Ulykke, der senere overgik det, nævner Bulandsnes paa Østerlandet. Kristnisaga lader ham komme
i Land ved Hytaraa i Borgarfjorden og der sætte op sit Skib, der senere drives ud og kommer i Land
søndenfor Kalvaløk. Olaf Tryggv. Saga lader ham lande i Hafn i Borgarfjorden nærved Hvitaa. Kr. Saga
lader ham ved den endelige Afrejse drage sydefter til Havn og lægge ind i Vaagen for at vente paa Bør
til at komme ud i Havet; det Sted heder, tilføjer den, sidenefter Jærnmeishøvde og ligger mellem Havn
og Belgsholt. Da Kr. Saga her saa nøjagtigt angiver de enkelte Omstændigheder, og desuden siger at Stedet,
hvor Thangbrand kom i Land, siden kaldtes Thangbrandsrov, ligesom og at man endnu da Sagaen blev
skreven, paa viste hans Fæstesteen, maa man her skjenke den meest Tiltro.
3 Denne charakteristiske Beretning meddeles kun af Njaals Saga.
* Ifølge Njaals Saga dræbte Thangbrand Berserken. Olaf Tryggv. Saga og Kristnisaga fortælle
Begivenheden paa en mere legendarisk Maade.
22 —Munch: Det norske Folka Historie. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
