Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUNNBJØRNSSKER.
HVITRAMANNALAND
327
ledes taget Land i det inderste af Isafjorden. Snæbjørn den yngre havde en Tid
opholdt sig hos Tunge-Odd, og hevnet hans Datters Drab paa hendes Mand, der
hug Hovedet af hende, fordi hun, som ej kunde udstaa ham, ikke vilde følge
ham til hans Huus. Dette synes at have nødsaget Snæbjørn til at drage bort.
Den ovennævnte Rolf kjøbte Halvdelen af hans Skib, og gjorde Følge med ham.
Hver af dem medbragte 11 Mænd, og fandt virkelig Gunnbjørnssker. Da de kom,
var det Aften, og Snæbjørn forbød strengeligen sine Mænd at gaa i Land og
undersøge Stedet førend næste Dag. Dette Forbud overtraadtes imidlertid af en af
Rolfs Mænd, ved Navn Styrbjørn. Han sneg sig i Land, og fandt i en Steendysse
en Pengepung, der sandsynligviis havde tilhørt en eller anden Skibbruden, som
her havde endt sine Dage. Styr bjørn skjulte Pungen, men da Snæbjørn siden
slog til ham med en Øxe, rimeligviis for at straffe ham for Overtrædelsen af
Forbudet, faldt Pungen ned. De gjorde sig en Skaale, som snart blev nedsneet; først
i Goemaaned (omtrent i Midten af Februar), kom der Tø, saa at de kunde grave
sig ud. Da gik nogle paa Jagt, medens Snæbjørn stellede med Skibet og
Styr-bjørn tilligemed nogle andre bleve tilbage i Skaalen. De kunde ikke holde sig
enige; den urolige Styr bjørn, som vel den hele Tid havde pønset paa Hevn over
Snæbjørn, dræbte ham i Forening med Rolf. Ogsaa en anden af Snæbjørns Mænd
faldt for Styrbjørns Haand. Snæbjørns øvrige Rejsefæller maatte sværge Rolf
og Styrbjørn Tausheds-Ed, for at faa beholde Livet. De rejste nu alle bort, kom
til Haalogaland, og først derfra til Island, hvor Rolf og Styr bjørn siden dræbtes
af Snæbjørns Frænder1.
Lidt senere (ved 980) blev Are Maarssøn, en Sønnesøns Søn af
Landnamsmanden Ulf skjaalge, og Fader til den ovenfor omtalte Gudleif Aressøn,
Thang-brands ivrige Ven og Forsvarer, ved Storm fordreven til et Land i Vesten, som
man kaldte Irland det store eller Hvitramannaland (d. e. de hvide Mænds Land),
rimeligviis fordi Beboerne bare hvide Klæder. Sandsynligviis var dette Land
Florida eller de nærmest tilgrændsende Egne af Nordamerika. Senere Rejsende
skulle ogsaa have kommet derhen og truffet Are, som nød megen Anseelse der,
men dog ikke fik Tilladelse til at drage bort2.
1 Landn. II. 30. Da Tungeodd døde 965, maa denne Begivenhed have fundet Sted noget tidligere,
maaske omkring 960. Der findes herom ogsaa nogle andre Beretninger, meddeelte af Bjørn af Skardsaa,
samt aftrykte i «Grønlands historiske Mindesmerker» I. S. 88 flg.; uagtet det heder at de ere tagne fra
«Landnåma», synes de dog kun at være upaalidelige Varianter af den ovenfor anførte Beretning.
2 Landnåma, II. 22. Om Ulf skjaalge, Kong Hjørleifs Ætling, s. ovf. B. II. S. 162,183.
«Hvitramannaland» antages i Thorfinn Karlsevnes Saga Cap. 13 at have faaet dette Navn, fordi Skrælingerne (Eskimoerne)
fortalte om dets Beboere, at de gik i hvide Klæder, plejede at lade fligede Faner bære for sig, og istemme
høje Skrig. Dette synes at sigte til Folk, beslægtede med Mexikanerne. Naar Landn. fortæller at Are blev
døbt i Hvitramannaland, saa er dette naturligviis en Misforstaaelse. Som Hjemmelsmænd anfører Landn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
