- Project Runeberg -  Det norske folks historie / III /
326

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

326

OLAF TRYGGVESSØN >

Ingebjørg, saa at Gudrun, skjønt først efter mange Betænkeligheder og næsten
truet af sin Fader og sine Brødre, havde rakt Bolle sin Haand1. Heraf udspandt
sig igjen Stridigheder, der baade kostede Kjartan og Bolle Livet, som det
siden skal vises.

39. Grønlands Bebyggelse og Kolonisternes Omvendelse til Christendommen.

Olaf Tryggvessøn lod det ikke bero med at christne Island. Ogsaa til det
fjerne Grønland, som først nylig var blevet opdaget og bebygget fra Island,
udstrakte han sin Omvendelsesiver. Vi kunne imidlertid ikke omtale Olafs
Bestræbelser i denne Henseende, uden tillige at kaste et Blik tilbage paa de
nærmere Omstændigheder, der bevirkede Grønlands Opdagelse og Bebyggelse, og
paa de øvrige merkelige Begivenheder, som dermed stode i Forbindelse.

Mellem den nordvestligste Deel af Island og den nærmeste, mod Østen
fremspringende Deel af Grønland er der ikke stort større Afstand end omtrent 45
geografiske Mile. Det var saaledes næsten uundgaaeligt, at flere af de Skibe,
der under Landnamstiden og senere søgte hen til Vestkysten af Island, ogsaa
under sterke Østen- og Sydøstenvinde kom til at nærme sig Grønlands Kyst,
saaledes at man fik dets Jøkler i Sigte, ja vel endog landede ved dets Øer eller
Forbjerge. Saaledes fortælles om en Gunnbjørn, Søn af Ulf Kraaka-Reidarssøn
og nedstammende fra Øxna-Thore, at han, ved at blive dreven vestenfor Island,
kom til nogle Skjær eller Øer, som efter ham kaldtes Gunnbjørnssker, hvilke
sand-synligviis maa være nogle af de mange Øer, der ligge nær ved Grønland omtrent
under 65 eller 66° nordlig Brede2. Hans Sønner Gunnstein og Halldor toge Land
ved Isaf jorden paa Islands Nord vestkyst, hvoraf man maaske kan slutte, at saa
vel de, som deres Fader, have haft meget i disse Farvande at gjøre. Vi se ogsaa
heraf, saa vel som af den Omstændighed, at Gunnbjørns Broder Grimkell
ligeledes omtales som Landnamsmand, at Opdagelsen af Gunnbjørnssker er at
henføre til omkring 8703. Ikke fuldt et hundrede Aar senere droge to Islændinger,
Snæbjørn og Rolf, hen at lede efter Gunnbjørnssker. Snæbjørn var en
Sønnesøns Søn af Eyvind Austmand; hans Farfader, der og hed Snæbjørn, havde lige-

1 Olaf Tryggv. Saga, Cap. 233. Laxdøla Saga, Cap. 44.

2 Jvfr. B. II. S. 185. Under 65° 20’ligge nogle af Danell 1652 besøgte og af Graah i 1830 gjenseede Øer,
der ifølge «Grønlands hist. Mindesm.» III S. 846 nærmest synes at maatte antages for Gunnbjørnssker.
Naar Gunnbjørnssker i de gamle Optegnelser siges at ligge midt imellem Island og Grønland, saa menes
kun hermed, at de laa halvvejs mellem Island og den beboede Deel af Grønland vestenfor Hvitserk eller
Kap Farvel.

8 Landnåma, II. 8, 14, 29.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:47 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/3/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free