Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERIK RØDE. GRØNLANDS OPDAGELSE OG BEBYGGELSE 329
af den siden saakaldte østre Bygd. Om Vaaren drog han ind i den Fjord, ved
hvis Munding Eriksø var beliggende, og som han kaldte Eriksfjord1. Her udsaa
han sig Bolig, og drog om Sommeren længer mod Nordvest, indtil han kom til
den senere saakaldte vestre Bygd, hvor han gav mange Steder Navn. Mod Høsten
sejlede han atter sydefter lige til Forbjerget Hvarf ved Indløbet til Ravnsf jorden2,
hvor han opholdt sig om Vintren paa de saakaldte Eriksholmer; drog siden om
Sommeren ind ad Ravnsfjorden lige til dens Bund ved Snæfell, vendte atter
tilbage og tilbragte igjen en Vinter paa Eriksø. Derfra vendte han om Sommeren
efter sit Løfte tilbage til Island, og landede i Breidafjorden, kæmpede siden med
sin Hovedfiende, men forligtes med ham, og begyndte nu, samme Sommer (985),
ordentligt at bebygge det nys opdagede Land3. Han kaldte det Grønland, fordi,
som han sagde, Folk vilde faa Lyst til at flytte derhen, naar Landet havde et
godt Navn4. Det var heller ikke saa faa, som lode sig lokke, thi allerede den
Sommer skulle 25 Skibe være dragne fra Breidaf jorden og Borgarfjorden over
til Grønland, skjønt rigtignok kun 14 af dem naaede derhen: de øvrige bleve
enten drevne tilbage, eller forliste. Erik selv opslog sin Bolig paa et Sted, han
kaldte Brattelid, mellem Eriksfjorden og Einarsfjorden5.
Landets Beskaffenhed var dengang som nu. Jøkler begrændsede alle Dalene,
af hvilke kun en ubetydelig Deel op fra Fjordbundene vare beboelige. Var
Polhøjden end sydligere end Islands, saa var Klimatet dog meget barskere. Vi have
endnu i det gamle Skrift «Kongespejlet» en udførlig Skildring af Grønlands
Naturforhold, som de vare i det 12te Aarhundrede, og denne Skildring maa i det
Væsentlige ogsaa passe paa Forholdene, som de vare et Par Aarhundreder
tidligere6. Det er, siges der, kun en ringe Deel af Landet, som er fri for Iis, og Folk
vide ikke engang om Landet er stort eller lidet, fordi alle Fjeldstrækninger og
Dale ere bedækkede med Iis, saa at man ingensteds finder nogen Aabning. Kun
1 Eriksfjord er den nuværende Tunnudluarbik, og Eriksø enten Tuktotok eller en anden ved Indløbet
liggende 0.
2 Hvarf er Kangek yderst paa Øen Sermersok; Ravnsf jord er egentlig et System af flere Fjorde, hvis
Indløb er vestenfor Sermersok.
3 Are frode, Cap. 6. Landn. II. 14. Erik rødes Saga, Thorfinn Karlsevnes Saga, Eyrbyggja Saga
Cap. 1.
4 Are frode siger, beraabende sig paa hvad hans Farbroder Thorkell Grellessøn hørte af en Mand, der
selv havde ledsaget Erik til Grønland, at denne Rejse skede 14 eller 15 Vintre før Christendommen blev
lovtagen paa Island, altsaa 986 eller 985; det første Aar opgives i Annalerne, dog tale de fleste Grunde
for at antage 985.
6 Einarsfjorden er det nuværende Igalikko, hvis inderste nordvestlige Deel kun ved et smalt Ejd skilles
fra Eriksf jorden, og derfor regnes til dens Distrikt; der tror man endnu at kunne paa vise Brattelid i Ruinerne
af en Gaard, hvis fjerde Væg sees at være dannet ved en bråt Lid eller Klippeside; se Grønlands historiske
Mindesmerker III. S. 869.
6 Se Kongespejlet, Cap. 17 —19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
