Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGN OM GUNNAR HELMING OG FREY
341
maatte forblive urørt. Men aldrig saasnart var Finn kommen hjem, førend han
i største Vrede begav sig til Hovet, rev Gudebillederne ned, tog alle
Kostbarheder af dem, og førte Thorsbilledet med sig til Kongen, i hvis Paasyn han
opbrændte det og lod Hunde fortære Asken. Hele Fortællingen, der tildeels falder
i det løjerlige, har et fuldkommen legendarisk Præg1. Man fortalte ogsaa om
at Olaf skulde have aabenbaret sig i Drømme for en anseet Islænding, der led
af Spedalskhed, og have lovet ham Helbredelse, hvis han vilde antage
Christendommen og bygge en Kirke; hvilket skede, og belønnedes, som Olaf havde lovet2.
Kongens Morbroder Thorkell Dyrdill og Biskop Sigurd skulle til forskjellige Tider
have seet Guds Engler ledsage ham og samtale med ham, og, merkeligt nok,
omtales dette af Skalden Hallarstein, der kun levede i den anden Generation efter
Olafs Død; allerede da var Sagnet altsaa til3. Et Sagn om Olaf, der ligeledes maa
regnes blandt de æventyrlige, men for øvrigt er meget godt fortalt og tiltrækkende
at læse, handler om hvorledes han prøvede Idrætter med den unge Thrønder
Eindride Ilbreid, der, hvis han blev overvunden, skulde lade sig døbe;
naturligviis kommer Eindride tilkort, og bliver døbt, dog kun efter at Olaf har udført
i det mindste eet Jærtejn. Blandt de Prøver, der nævnes, er ogsaa een, hvor de
vise deres Færdighed i Bueskydning: Olaf skyder her en Tavlbrikke af Hovedet
paa hans Systersøn, men Eindride, der elskede denne Dreng overordentligt, vægrer
sig ved at gjøre det samme, og erklærer sig heller overvunden. Her har Sagaen
optaget det samme Træk, der allerede forekommer i Sagnet om Egil, Valunds
Broder og om Palne-Toke4. Og ikke nok med, at der gives Legender om Olaf
Tryggvessøn; der fortælles ogsaa Æventyr, hvori han er den egentlige stjTende
og frelsende Magt5. Paa en vis Maade kan man næsten sige, at han, i det mindste
i Islændingernes Fortællinger, ganske fordunkler Olaf den hellige. Thi, som det
heder, «han lagde Grundvolden til den hellige Christendom, og stundede med
Nidkjærhed efter at lære os Guds Bud og saaledes at indbyde os til den evige
1 Olaf Tryggv. Saga, Cap. 201—203. Fortællingen er godt sammensat, men øjensynligen opdigtet.
Hvor Finn lader Thorsbilledets Aske ædes af Hunde, lægges ham de Ord i Munden: «det er billigt, at Bikkjer
æde Thor, ligesom han selv aad sine Sønner». Skulde Forfatteren her have tænkt paa Saturnus, og
for-vexlet ham med Juppiter, der ellers sædvanligviis ansaaes for den samme som Thor?
2 Olaf Tryggv. Saga, Cap. 227.
3 Olaf Tr. S. Cap. 238—241, jvfr. Rekstefja V. 29—31. Odd, 47. Paa alle tre Steder fortælles og om
at Olaf, for at helbrede Thorkell Dyrdill for hans Forfængelighed, styrtede ham i Vandet, medens han var
iført en prægtig Kappe, men drog ham strax op igjen, og fik Kappen i et Øjeblik tør ved at lægge
Hænderne paa den. Thorkell Dyrdill, siger Odd, fortalte dette mange Aar efter til Kong Harald (Haardraade);
da Hallarstein opholdt sig ved dennes Hof, kunde han maaske altsaa selv have hørt Fortællingen.
1 Olaf Tryggv. Saga, Cap. 235.
5 Se de flere i Fornm. Sögur III. B. meddeelte Thætter, som om Thorstein Bøarmagn, Thorstein Skelk,
Thorstein Oxefod, Helge Thorssøn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
