Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 OLAF TRYGGVESSØN >
kom i Strid med Frey, som han overvandt og sønderbrød efter at have gjort det
Løfte, hvis han sejrede, at begive sig tilbage til Norge og lade sig døbe. Derpaa
skal han selv med Konens Samtykke have givet sig ud for Frey, til Sviarnes
store Forundring og Glæde, som aldrig forhen havde seet deres Gud saa mægtig;
de ofrede ham store Gaver, og Rygtet herom udbredte sig til Nabolandene. Da
skal Olaf Tryggvessøn have anet at denne foregivne Frey ikke var nogen anden
end Gunnar Helming, og sendte hans Broder til ham for at tilbyde ham hans
Naade og Venskab, hvis han vilde vende tilbage og lade sig døbe. Gunnar lod sig
dette ikke sige to Gange, men flygtede med sin Kone og mange Kostbarheder;
undgik heldigt de forbitrede Sviar, der nu, indseende hele Sammenhængen, satte
efter ham, kom heldigt til Olaf, og lod sig døbe med sin Hustru1. Da man ogsaa
andensteds fra erfarer, at Freys- og Nerthus-Dyrkelsen, der egentlig maa ansees
for at være een og den samme, var forbunden med Gudebilledets aarlige
Om-kjørsel i en hellig Vogn2, er den Deel af Fortællingen, som handler herom, slet
ikke saa usandsynlig; naar nu dertil erindres, at den foregivne Kamp mellem
Gunnar og Billedet skulde have fundet Sted, medens ingen andre end Konen,
Gunnars Medviderske i Bedrageriet, var tilstede, og saaledes meget vel kan være
opdigtet af ham, ligesom og de Ord, der tidligere skulle være hørte fra
Gudebilledet, lettelig kunde have været udtalt af Konen eller af en anden, der laa
skjult under det Dække, der efter al Rimelighed tilhyllede Vognen: saa er det
aabenbart, at Fortællingen, saa besynderlig den er, dog slet ikke bør forkastes
som usandsynlig, og at den tvertimod giver merkelige Oplysninger, saa vel om
den Grad af hedensk Overtro, hvorpaa Folket i de indre Dele af Svithjod eller
Gautland endnu paa denne Tid befandt sig, som om de særegne Omstændigheder,
under hvilke Freysdyrkelsen foregik blandt Sviarne. Kun synes det lidet rimeligt,
at Olaf ved at høre tale om Freys nye Mirakler strax skulde gjette paa, at det var
Gunnar Helming, som her drev sit Spil. Men Gunnar kan jo ogsaa meget gjerne
have flygtet tilbage til Norge uden nogen særdeles Opfordring fra Olaf.
Mindre sandsynlig, end Fortællingen om Agmund Ditt og Gunnar Helming,
er en anden, om en ung Mand i Thrøndelagen, ved Navn Finn, der engang i et
Julegilde hos sin Fader havde lovet at tjene den ypperste Høvding, og efter at
have forsmaaet at tjene Haakon Jarl, drog til Danmark for at opsøge en Konge,
men her lærte Christendommen at kjende og lod sig døbe for at tjene Christus,
hvilken han nu, ligesom St. Christopher fordum, erkjendte for den ypperste.
Imidlertid, fortælles der, havde hans Fader og hans Broder føjet Olaf Tryggvessøn
i at lade sig døbe, paa det Vilkaar, at et prægtigt Thorshov, der stod paa Gaarden,
1 Olaf Tryggv. Saga, Cap. 173. 2 Se herom ovenfor, B. I. S. 56—58, 175, 176, 210.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
