Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
OLAF TRYGGVESSØN >
statning for sine Besiddelser, var det alene Sven, til hvem Olaf kunde holde sig.
Naar han desuagtet tænkte paa at besøge Boleslav i Vendland, maatte det
fornemmelig være for at varetage Thorgils Sprakaleggs Interesser, men og maaske
for at sikre sig hans Bistand og Mellemkomst i Forhandlingerne med Kong Sven,
og i det hele taget for at ordne det forviklede Forhold, hvori Olafs Giftermaal
med Thyre nødvendigviis maa have bragt ham til den polske Konge1. For
Sigvalde Jarl kunde naturligviis Olafs Besøg ikke være kjærkomment, om han end
just ikke undte Kong Svend det saa godt; thi hans Herredømme over Jomsborg
maatte derved komme i Fare. At Sveriges Konge, om han end ikke havde været
saa nøje forbunden med Sven, endog blot paa Grund af sit Forhold til Thorgils
maatte betragte Olafs Tog med fiendtlige Øjne, er nys antydet; dertil kom det
Had, hans Moder Sigrid bar til Olaf formedelst de Fornærmelser, han havde
tilføjet hende. Jarlerne Erik og Sven vare, som vi vide, saa nøje besvogrede med
Kongerne i Danmark og Sverige, at de i ethvert Tilfælde vilde have gjort fælles
Sag med dem i en Kamp mod Olaf Tryggvessøn, om de end ikke derhos selv vare
hans Arvefiender, og havde at kræve Hevn af ham for deres Faders Død. Da
nu ligeledes baade Sven Tjugeskegg og Olaf Skotkonung havde særegne Aarsager
til at hade og forfølge Olaf Tryggvessøn, og dertil end ydermere ophidsedes mod
ham af Sigrid Storraade, er det let at indse, at Olaf, om han end aldrig tænkte
paa at tilføje Sven nogen Skade, eller fremkomme med nogen Fordring imod ham,
kun behøvede at vise sig i de danske Farvande, for at være vis paa et Overfald
af een eller flere af de forbundne Fyrster2. Og end sikrere kunde han gjøre Regning
derpaa, hvis han ligefrem og med Vaabenmagt fremstod for at gjøre sin Hustrues
og maaske sin Stifsøns Fordringer gjeldende; ja han maatte da endog befrygte
Efterstræbelser af Sigvalde Jarl. Det er derfor ikke at undres over, at alle hans
Mænd advarede ham mod at foretage dette Tog, hvorved han kun med
hensynsløs Uforsigtighed vilde fremskynde og udsætte sig for en Fare, der
vistnok ogsaa ellers stedse truede ham, men som han dog altid bedre kunde
1 Mag. Adam, II. 39. .Ågrip (Cap. 17) siger udtrykkeligt: «efter Olafs og Thyres Giftermaal
tilbageholdt Sven Danekonge det Gods, han havde forpligtet sig til at lade hende beholde. Dette ansaa Kong
Olaf som en Haan og Fornærmelse, og samlede en Hær mod Danmark, for at hævne det». Hist. norv. fol.
10. a. siger ogsaa: rex Olavus contra Danos bellum instituit. Naar Sagaerne i Almindelighed nævne
Vendland som Hovedmaalet for Olafs Rejse, saa er det vistnok kvm fordi det var det fjerneste Punkt, hvorhen
han agtede sig, og dette har igjen ladet dem misforstaa det fornemste Øjemed med Rejsen, nemlig med
Magt at tvinge Kong Sven til at give Erstatning. Men ogsaa de nævne dog Sven som Olafs Hovedfiende.
Ogsaa Saxo lader Olaf paaføre Sven Krig for at hevne at denne havde negtet ham sin «Datter» Thyres Haand.
Dette sidste er vel urigtigt, men Hovedsagen, at Olaf virkelig nærmest truede Sven, bliver desuagtet
staaende. Og om Olaf end ikke havde haft til Hensigt, ligefrem at paaføre Sven Krig, saa maatte dog det blotte
Øjemed, hvori han drog afsted, forekomme Sven fiendtligt.
2 Om Forholdene i Danmark og Sverige med Hensyn til Olaf, se for øvrigt ovf. S. 281—286.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
