Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLAFS FORHOLD TIL DANEKONGEN OG SVIAKONGEN 345
trodse, saa længe han forblev hjemme i Landet, omringet af det ham
hengivne Folk1.
Men Thyres Bønner og Taarer frugtede mere end hans Venners Advarsler og
Forestillinger. Hun lod ingen Lejlighed gaa ubenyttet til at egge ham. Saaledes
fortælles der, at han Palmesøndag (24de Marts) ude paa Gaden traf en Mand
med et Bundt Hvanne-Stilke, der paa Grund af den tidlige Vaar, som indtraf i
det Aar, vare usædvanligt store for den Tid af Aaret; han tog en af dem for at
give Dronningen den som en Sjældenhed, men han fandt hende grædende, da
han kom ind i Stuen; hun slog imod den med Haanden, og sagde: «større Gave
skjenkede min Fader Harald Gormssøn mig, da jeg som Barn fik mine første
Tænder, men mindre bange var han end du for at drage ud af Landet og
opretholde sin Ære, thi han drog hid til Norge og underkastede sig det, medens
du af Frygt for min Broder Sven ikke vover at drage gjennem Danmark for at
skaffe mig, hvad der tilkommer mig, og hvad der saa skammeligt er blevet mig
frataget». Dette var mere, end hvad Olafs stolte Sind kunde udholde. Han sprang
op, og sagde med høj Røst: «aldrig skal jeg ræddes for din Broder, Kong Sven,
og hvis vi støde sammen, skal han nok bukke under for mig»2.
Kort efter stevnede Kongen Thing i Byen, og gjorde det almindelig bekjendt,
at han agtede at have Leding ude den Sommer, og udbyde Folk og Skibe af hvert
Fylke. Han nævnte strax, hvor mange Skibe han vilde have fra
Trondhjemsfjorden, og sendte siden Bud baade nord og syd i Landet, til Lands og til Vands,
for at opbyde Folk. Ligeledes lod han Ormen lange og alle sine Skibe, baade
smaa og store, sætte ud og tiltakle til Toget. Ormen lange skulde han selv styre,
og til dens Besætning toges, foruden hans Hirdmænd, de dygtigste og meest
udvalgte Folk. Det heder, at det Udvalg af Folk, som fandtes paa Ormen lange,
stod ligesaa højt over Andre i Skjønhed, Styrke og Tapperhed, som Ormen lange
1 Her behøve vi ikke synderligt at opholde os ved en af Odd Munk (Cap. 58) meddeelt Beretning, hvis
Urimelighed allerede ved første Øjekast viser sig, nemlig at Sigrid Storraade, efter at hun ved megen Eggen
fik Kong Sven til at love hende at angribe Olaf og hevne den hende overgaaede Skam, lod ham sende Bud
til Sigvalde Jarl i Vendland, som hidtil havde været utlæg i Danmark siden sit Forræderi, og tilbyde ham
Forlig og Fred, hvis han vilde drage til Norge og lokke Olaf til et Møde med Kong Sven og Sviakongen
i Brennøerne under Paaskud af at afhandle flere nødvendige Anliggender, blandt andre Christendommens
Indførelse i Sverige, men egentlig for at svige ham, at Sigvalde udførte dette Hverv, traf Olaf Tryggvessøn
paa Oplandene lidt før Juul, blev vel modtagen af ham, og fik af ham det Løfte saavel til Sviakongen, som
til Danekongen, at han skulde komme. Denne Fortælling er ogsaa benyttet i Olaf Tr. Saga Cap. 244, dog
saaledes forandret til det rimeligere, at Sigvalde ej lover at drage til Norge, men kim at opsøge Olaf paa
hans Tog, og lokke ham i Fare. Det sande deraf kan kim være, at Sigvalde forlokkede Olaf; men dertil
behøvede han neppe nogen saa særdeles Opfordring af Sven, og allermindst behøvede han at opsøge Olaf
i Norge. Egentlig modsiger ogsaa Odd Munk sig selv, ved strax efter at lade Olaf foretage sit Tog efter
Thyres Opfordring.
2 Olaf Tr. Saga, Cap. 230. Snorre, Cap. 100. Odd Munk, Cap. 59.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
