Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
OLAF TRYGGVESSØN >
al Sandsynlighed vilde han, saafremt han for øvrigt havde følt sig mandsterk og
sikker nok, have begyndt at herje de danske Kyster.
Hans Styrke var imidlertid betydeligt aftagen. Uagtet hans Ophold i
Vendland umuligt kan have været saa langvarigt, som det sædvanligviis angives, var
det dog langvarigt nok for de udbudne Ledingstropper, som desuden ej vare
forbundne til at følge Kongen udenfor Landet. De knurrede over at maatte være
saa længe hjemmefra, og Kongen skal endelig have seet sig nødt til at give dem
Tilladelse til at drage hjem, hvoraf de ogsaa strax benyttede sig1. Maaske har
dette gjort Olaf noget vaklende i sin Beslutning, at begynde en aabenbar Krig
med Danmark, saa langt fra Hjemmet. Paa den anden Side var dog den bedste
og paalideligste Deel af Flaaden, nemlig Kongens egne, og Lendermændenes
Langskibe, endnu tilbage; deres Antal var ikke mindre end 60, og med et saa
stort Antal kunde man dog altid vove en Dyst. Der hørtes ogsaa et Rygte om,
at en saadan snart var i Vente, idet nemlig Kong Sven samlede en stor Hær og
Flaade, hvormed han agtede at angribe Olaf.
Dette Rygte medførte Sandhed. Sven Tjugeskegg, der, som vi have seet,
havde saa mange Grunde til at betragte Olaf som sin svorne Fiende, og nu dertil
ej alene havde hans egenmægtige Giftermaal med Thyre at hevne, men ogsaa
dagligt ophidsedes mod ham af den hevngjerrige Sigrid Storraade2, maa nødvendigviis
have fulgt Olafs Bevægelser med den meest spendte Opmerksomhed, og det kunde
derfor umuligt undgaa ham, at Olaf allerede tidligt om Vaaren rustede sig til et
Tog, som nærmest skulde gjelde ham. Han rustede sig derfor ogsaa paa sin Side,
og sendte Bud til sin Stifsøn, Kong Olaf i Sverige, og sin Svigersøn, Erik Jarl,
at de ogsaa maatte se til at samle en Hær, for siden at støde til ham, og i
Fællesskab med ham modtage Olaf Tryggvessøn3. De vare dertil strax villige, Olaf
svenske, fordi han ogsaa gjerne vilde hevne den Fornærmelse, hans Moder havde
lidt, og Erik Jarl, der brandt af Længsel efter at hevne sin Fader. De fik en betydelig
Flaade samlet, og droge med den til Danmark, dog naaede de ikke frem, førend
Kong Olaf Tryggvessøn allerede var kommen til Vendland. Da han her maatte
ansees uangribelig, tog Sven sin Tilflugt til Sigvalde Jarl af Jomsborg, for at faa
Olaf lokket frem, og for at faa maget det saa, at han kunde angribes med
Overmagt. Sigvalde havde vel hidtil staaet paa en spendt Fod med Sven siden hans
Forræderi mod ham, men fælles Interesser forbandt dem med Hensyn til Olaf.
1 Olaf Tr. Saga, Cap. 245. Odd Cap. 62.
1 Odd Munk (Cap. 58) og efter ham Olaf Tr. Saga (Cap. 244) indeholder et heelt Capitel om hvorledes
Kong Sven ophidsedes af Sigrid Storraade. De Taler, der lægges hende i Munden, ere naturligviis af
Sagafortælleren selv formede efter hvad han antog for sandsynligt.
8 Olaf Tr. Saga, Cap. 245. Snorre, Cap. 109.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>